Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tori er født i 1936, hun er enebarn og arving til slægtsgården Lande uden for Sandefjord. Toris forældre er stærkt knyttede til gården, og forventningerne til datteren er store. Men også Tori stiller store krav til livet - og i det øjeblik, hun møder Halldor Gislason, ved hun, hvad hun vil.
Tori er en roman om mennesker, der hører til. Det er en roman om mennesker, der på godt og ondt har rødder. Anne Karin Elstad fortæller om slægtsstolthed og om de traditionsbundne holdninger, der i generationer har præget de norske bondesamfund. Men bogen er mere end det: Tori er en tidløs fortælling om kærlighed og sorg - og om livets ret til at stille forventninger.