Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Harry er efterhånden faldet til i sin hverdag som andetårselev på Hogwarts, og hans forhold til sine omgivelser er præget af, at han nu ikke længere er nybegynder i den magiske verden: Hans første skoleår har nemlig udstyret ham med erfaringer, der påvirker hans forventninger til både gammelkendte rivaler og nye plageånder.
Denne forudindtagethed er Harry ikke ene om at være præget af, og vi har derfor valgt dette tema til at kaste lys over kapitlet, som både byder på skræmmende fordomme og naivt optimistiske antagelser om egne og andres talenter.
Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:
- Hvordan signalerer Harrys stemmeføring, at han er forudindtaget i sin relation til Colin Creevey?
- Hvilke konkrete forsvar mod fordomme og forudindtagethed præsenteres i løbet af kapitlet?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Dracos og Hermiones mobbestrategier, og hvad fortæller de os om deres fordomme om hinanden?
Episoden er den første under vores nye struktur, hvor vi indspiller to episoder pr. kapitel. Næste afsnit er et Lumos-afsnit om blodstatus, og det knytter sig også til kapitel 7.