Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I denne episode dykker vi ned i de mange hemmeligholdte og skjulte forhold på Hogwarts, der langt om længe ser dagens lys, og derfor læser vi kapitlet under temaet “afsløring”.
Vi diskuterer professor McGonagalls store afsløring: At mandrakerne (endelig!) er klar til den eliksir, der skal vække de forstenede.
Vi går i dybden med reaktionerne på denne nyhed, for det er nemlig en afsløring, der for alvor sætter gang i begivenhederne: Hulkende Hulda får en helt central rolle i fortællingen, den forstenede Hermione afslører, at monstret er en basilisk, Ginny bliver kidnappet og ført til Hemmelighedernes Kammer, og da Harry og Ron kaster sig hovedkulds ud i (endnu) en redningsaktion, indgår de tilmed i en højst besynderlig alliance med Glitterik, der ellers netop har afsløret sig selv som alletiders fupmager.
Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:
- På hvilke måder kan Dobby og Ginny sammenlignes?
- Hvorfor har Ron STADIG ikke fået en ny tryllestav?
- Hvordan kan beskrivelsen af Hemmelighedernes Kammer kobles til filosoffen Platons berømte Hulelignelse?
Lyt med, når vi afslører empatiske hjerter, svigefulde skolekammerater, monstre, kyniske lærere, og ja, hele indgangen til Hemmelighedernes Kammer og mysteriets kerne!