Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Rækkefølgen på Julie Hastrups bøger

Leder du efter rækkefølgen på bøgerne i Julie Hastrups krimiserie om Rebekka Holm? Så er du havnet det rigtige sted, for her på siden guider vi lige præcis til Julie Hastrups Rebekka Holm-serie.

Forfatter Julie Hastrup interesserer sig for drabets psykologi, og uanset om du er ny Julie Hastrup-læser, eller skal videre til den nyeste bog i serien, kan du med fordel kigge med herunder. Scroll ned, hvor du finder rækkefølgen på bøgerne og kan læse mere om serien. 

Vidste du for øvrigt, at du kan få rabat på Julie Hastrups bøger, når du er medlem af Saxo Premium?

Se også 

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

Rækkefølgen på Julie Hastrups Rebekka Holm-serie

1. En torn i øjet (2009)

2. Det blinde punkt (2010)

3. Blodig genvej (2011)

4. Portræt af døden (2013)

5. Farlig fortid (2015)

6. Mirakelmanden (2017)

7. Blodspor (2018)

8. Vildskud (2020)

9. Kryb (2022)

10. Fremmed (2024)

Nyeste Rebekka Holm-krimi, 'Fremmed' (2024)

'Fremmed' er Julie Hastrups nyeste krimi og 10. bog i serien om Rebekka Holm. 

Estrid Mørk, en dansk kunstner, bliver fundet hængt i sit hus på den skotske ø 'Isle of Skye'. Politiet afgør, at der er tale om selvmord, men Estrids datter Lea, er ikke så sikker. Hun tager til Skotland for at rydde op i og sælge morens hus, men rammes af en uro og følelse af at blive betragtet midt i den storslåede natur. Lea kan ikke finde sammenhæng i, at moren skulle have begået selvmord midt i en periode, hvor hendes malerier klarede sig godt, og hun var begejstret for sit liv i huset, og da hun under oprydningen i huset finder et trusselsbrev, må hun handle! På flyet dertil har hun mødt efterforsker Rebekka Holm, og nu tager hun kontakt igen med ønsket om en opklaring af morens død.

Holm, der er blevet tvunget på orlov af sin nye chef, er heller ikke overbevist om, at Estrid Mørks død er et selvmord. Hun går ind i sagen, der vækker flere og flere spørgsmål - en mystisk mand har nemlig bevæget sig rundt ved Estrid Mørks hus, mens Lea har ryddet ud, og flere lokale mener, at det lille ensomme hus gemmer på en forbandelse. Snart skal det også vise sig, at Estrid Mørks død kan have forbindelse til et andet dødsfald på øen for flere årtier siden. 

Har du ventet på nyt i den populære Rebekka Holm-serie? Så kan du godt glæde dig til at læse 'Fremmed'! 

Fremmed 4.5

Bog, indbundet

kr. 239,95
kr. 209,95 med Shopping-fordele
Kryb 4.5

Bog, hæftet

kr. 154,95
kr. 134,95 med Shopping-fordele
Vildskud 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Blodspor 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Mirakelmanden 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Farlig fortid 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Portræt af døden 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Blodig genvej 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
Det blinde punkt 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele
En torn i øjet 4.5

Bog, paperback

kr. 114,95
kr. 104,95 med Shopping-fordele

Om Julie Hastrups Rebekka Holm-serie

Julie Hastrups Rebekka Holm-serie handler om den danske drabsefterforsker, der hedder – ja – Rebekka Holm. Rebekka arbejder for København politi, og igennem seriens indtil videre ti bøger er vi med, når hun forfølger et blodrødt spor fra gerningssted til gerningssted. Drabssagerne lander et efter et på Rebekkas bord, og sideløbende med sit krævende arbejde, må Rebekka også håndtere sorg, smerte og tab.

På fornemmeste vis, balancerer Julie Hastrup krimiplot og personskildring i sin eminente og storpopulære serie om Rebekka Holm. Er du ny læser, så forbered dig på at blive afhængig! Rebekka Holm-seriens bøger kan alle læses som selvstændige romaner, men hvis du gerne vil have alle detaljer med, så anbefaler vi, at du begynder fra start med første bog ‘En torn i øjet’.

Læs om de otte første bøger i Rebekka Holm-serien herunder

En torn i øjet (2009)

Første bog i serien om Rebekka Holm. 

'En torn i øjet' finder sted en lun sensommeraften, hvor den 22-årige, kønne Anna Gudbergsen cykler hjem langs Ringkøbing Fjord efter en aften i byen. Undervejs bliver hun slået ned med en golfkølle, stukket 21 gange med en kniv, for til sidst at blive kvalt.

Det lokale politi tilkalder Rigspolitiets Rejsehold med den 33-årige efterforsker Rebekka Holm, der har specialiseret sig i gerningsmandsprofiler.  Rebekka, der selv er født og opvokset i Ringkøbing, tager modvilligt afsted og har svært ved at gense barndomsbyen efter at have holdt sig på afstand af den i næsten seksten år. Sammen med den lokale politimand, Michael Bertelsen, påbegynder hun efterforskningen, der besværliggøres af løgne, intriger og forstillelse i lokalsamfundet.

Mens opklaringen ruller, forsvinder den 2-årige Anna under en indkøbstur i Bilka, og hele situationen tilspidses yderligere. Rebekka bliver nødt til at arbejde hurtigt, og det går op for hende, at nøglen til opklaringen af både Anna Gudbergsens mord og den lille Anna forsvinden er forbundet med hendes egne dystre fortidsminder.

Vil du hellere lytte til bogen? Få en gratis lytteprøve på lydbogsversionen af 'En torn i øjet' ved at klikke play.

Det blinde punkt (2010)

Anden bog i serien om Rebekka Holm. 

I 'Det blinde punkt' findes en midaldrende, kvindelig socialrådgiver myrdet på Kastellet i København, og efterforsker ved Københavns Politi, Rebekka Holm, sættes på sagen sammen med makkeren Reza Aghajan. Desværre er der kun få spor at gå efter - særligt fordi gartneren, der fandt liget, er kommet til at meje det over med sin plæneklipper.

Samtidig rystes København og Sverige af en række brutale voldtægter, og svensk politi vælger at sende en mand over som led i efterforskningen. Men da Rebekka skal samarbejde med den svenske kollega, begynder personlige problemer at trænge sig på.

Lyder bogen som noget for dig, men du foretrækker lydbøger? Så kan du heldigvis også få 'Det blinde punkt' som lydbog og en gratis lytteprøve nedenfor. 

Blodig genvej (2011)

Tredje bog i serien om Rebekka Holm. 

I 'Blodig genvej' forsvinder forsvinder den 9-årige Sofie Kyhn Larsen på mystisk vis fra en naturlegeplads i Valbyparken en varm sommerdag. Hendes mobiltelefon bliver hurtigt fundet, men derudover har gerningsmanden ikke efterladt sig nogle spor.

Rebekka Holm og makkeren Reza Aghajan befinder sig endnu engang i et kapløb med tiden, og må sætte alle kræfter ind på at finde Sofie inden det er for sent. Da endnu en pige forsvinder sporløst begynder Rebekka at ane en forbindelse mellem sit eget privatliv og sagen, og den erfarne efterforsker må gennemtænke alle muligheder. Er morderen tættere på, end hun egentlig havde troet? Og kender hun ligefrem vedkommende?

Vil du gerne lytte til 'Blodig genvej' som lydbog? Klik på pilen, og lyt til de første par minutter af bogen for at se, om lydbogsversionen er noget for dig. 

Portræt af døden (2013)

Fjerde bog i serien om Rebekka Holm. 

'Portræt af døden' finder sted ved Lyngby Sø, hvor man med kun en uges mellemrum finder to dræbte kvinder. Begge kvinder er placeret på en bænk, iklædt 80'er-tøj og kraftig sminke, og har små mærker i nakken efter injektionsstik. Begge situationer virker meget opstillede - nærmest som om, at de er blevet stillet op til et fotografi.

Det går hurtigt op for politiet, at der er tale om en seriemorder på fri fod. Imens politiet forsøger at afdække gerningsmandens sande identitet, opretter den enlige, midaldrende bibliotekar, Astrid Hemmingsen, en profil på en datingside for 'cougar-kvinder'. Kort tid efter modtager hun en besked fra en yngre mand, der charmerer hende, og efter en længere, hed mailkorrespondance aftaler de til sidst at mødes. Drabsefterforsker Rebekka Holm bliver nødt til at handle hurtigt for at undgå flere mord, samtidigt med at hun også har sit at se til. Forholdet til kæresten Nichlas er indviklet, hun er begyndt at drikke lidt rigeligt rødvin, hendes fremtidige karriere trues af den nye ledelse, og så er hendes veninde begyndt at se en yngre mand.

Få også 'Portræt af døden' som lydbog, hvis du foretrækker at lytte fremfor at læse. Du finder en gratis lytteprøve herunder, så du kan se, om lydbogen er noget for dig. 

Farlig fortid (2015)

Femte bog i serien om Rebekka Holm. 

'Farlig fortid' finder sted en kold vinternat, hvor en ambulance forulykker på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, den anden hårdt kvæstet og patienten, en livstisfange fra Østjyllands Statsfængsel, er flygtet fra stedet. Kort tid efter findes en eneboer myrdet uden for Ringkøbing, spiddet med en høtyv. Samtidig læser den lokale præst sin egen nekrolog i avisen, og kort efter bliver også han fundet myrdet.

Rebekka Holm er taget hjem til barndomsegnen for at hjælpe sin mor i forbindelse med sin elskede fars død. Men sorgbearbejdningen forstyrres hurtigt, da hun tilbyder politiet, heriblandt ekskæresten Michael Bertelsen, sin hjælp i opklaringsarbejdet. Alle spor i sagen peger i retningen af den flygtede livstidsfange fra ambulancen. Og rigtigt nok har også han en forbindelse til mordene. En forbindelse der strækker sig helt tilbage til sommeren 1989.

Vidste du godt, at 'Farlig fortid' også findes som lydbog? Skru op for lyden, og lyt til de første par minutter af bogen.

Mirakelmanden (2017)

Sjette bog i serien om Rebekka Holm. 

I 'Mirakelmanden' forsøger Rebekka Holm at komme sig ovenpå et voldsomt overfald og rejser til Stockholm for at besøge sin kæreste, Niclas Lundell. Men Niclas slås med sit: Han er stadig i sorg over at have mistet sin kone, journalisten Magdalena, hvis død ifølge ham ikke var tilfældig.

Op til sin død efterforskede Magdalena sammen med en kollega en sag om forsvundne børn og voksne, der alle havde opholdt sig på institutionen Gøgereden, et værested for psykisk syge på en lille ø i den finske skærgård. Her blev de alle udsat for en række grusomme behandlinger, og flere spor i sagen peger i retning af en person, der går under navnet "Mirakelmanden". Rebekka er overbevist om, at sagen om "Mirakelmanden" hænger sammen med Magdalenas mystiske død.

Prøv forresten en alternativ læseoplevelse med 'Mirakelmanden' som lydbog. Så kan du give øjnene en pause og slappe af med lydbogsversionen af bogen. 

Blodspor (2018)

Syvende roman i serien om Rebekka Holm. 

I bogen 'Blodspor' kæmper efterforskeren Rebekka Holm med sit privatliv, efter kæresten Niclas blev stukket ned i Finland og nu ligger i koma. For at fokuserer på noget andet sættes hun på en sag om et gruopvækkende massedrab.

I et roligt parcelhuskvarter i Birkerød er en familien Friis blevet fundet myrdet. Gerningsstedet er smurt ind i blod - alle fire familiemedlemmer er blevet skudt på klods hold og placeret på stole rundt om et veldækket spisebord. Da to af ofrene er bundet fast til stolene, tror politiet først, at der er tale om et voldsomt hjemmerøveri, men da efterforsker Rebekka Holm ser, at der er dækket op til fem og ikke kun fire personer, går det op for hende, at noget ikke stemmer. Datteren Helene er væk.

Rebekka finder ud af, at moren Jette, kort tid før tragedien indtræffer, har indrømmet over for Helene, at hun er adopteret, og oprindeligt kommer fra Spanien. Lidt efter lidt begynder sagens spor at pege i retningen af en række frygtelige hændelser om bortadoptioner, der skete under Francos styre i Spanien. Det får Rebekka til at spørge sig selv: Hvem var familien Friis egentlig? Og hvorfor skulle de alle sammen dø?

Lyder 'Blodspor' som en bog for dig? Prøv den på lyd med lydbogsversionen af 'Blodspor'!

Vildskud (2020)

Ottende roman i serien om Rebekka Holm

Julie Hastrups 8. bog i Rebekka Holm-serien hedder 'Vildskud'.

Drabsefterforsker Rebekka Holm er dybt tynget af, at hendes kæreste ligger på hospitalet i Stockholm efter en ulykke, der formentlig både vil koste ham evnen til at tale og røre sig.

Rebekka Holm kæmper mod en inde vrede mod den involverede i sin kærestes ulykke, men hun har intet sted at rette sin vrede hen, for Håkans tilstand er der ingen, der kender til. Rebekka kommer af omveje i en sorgbearbejdningsgruppe i København, og pludselig befinder hun sig i et farligt miljø, hvor hævntørst er styrende for alles handlinger.

Glæd dig at følge Rebekka Holm i endnu en nervepirrende krimi -  skynd dig at få fingre i den ottende bog i serien, ‘Vildskud’.

Vidste du forresten, at du også kan få bogen på lyd? Klik på pilen, og få en gratis lytteprøve på 'Vildskud' som lydbog

Kryb (2022)

Niende roman i serien om Rebekka Holm

'Kryb' er titlen på Julie Hastrups 9. bog i Rebekka Holm-serien.

I bogen 'Kryb' lander der en mystisk sag på Rebekka Holms bord. En ung pige ved navn Frida bliver fundet død efter et politisk arrangement på Ungdomsøen, men ingen kan finde hoved og hale i, hvad der er sket. Fridas lig bliver fundet i en skakt i den militærbygning, som de frivillige er indlogeret i, og det står hurtigt klart, at dødsårsagen er af den brutale slags. 

Natten før Fridas død opfører hun sig anderledes, end hun plejer. Da hun er nede at bade med sin veninde Gro, går hun meget pludseligt, hvilket virker besynderligt på veninden. Holm begynder at grave i sagen, og langsomt kommer der flere og flere skrækindjagende oplysninger frem. Fridas retsmedicinske oplysninger leder efterforskeren ned ad nogle uhyggelige veje, og Fridas sag bliver mere kompliceret end som så. 

Find ud af, hvad der er hændt den unge Frida i Julie Hastrups 'Kryb'. Det bliver psykologisk og nervepirrende læseoplevelse, så selv den mest hårdhudede krimilæser vil kunne mærke hårene rejse sig i nakken. Tør du læse med?

Vil du gerne læse mere om Julie Hastrup?

Klik dig ind forbi Julie Hastrups forfatterside, hvor du både kan læse fun fatcs om hende og en Q&A om hendes bog 'Vildskud' (2020).

Andre serieguides, der minder om Julie Hastrups

Er du løbet tør for nervepirrende læsestof? Vi har samlet en række lignende forfattere, som også vil kunne få dig til at gyse.

Klik dig ind nedenfor, og læs mere om forfatterne og deres bøger.

Machine Name: SAXO080