Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Genlæser du også andres bøger? 

Hos Saxo har genlæsning fået en helt ny betydning – for kan man ikke næsten kalde det genlæsning, når det er genbrugsbøger, man dykker ned i? I 2023 har vi hos Saxo oplevet en stærkt stigende læserinteresse for de brugte bøger, og i det første halvår er salget af brugte bøger solgt på Saxo steget med mere end 30 %. 

Siden 2019 har de brugte bøger haft deres plads hos os blandt alle de nye bøger, og siden da har mere end 100.000 brugte bøger skiftet hænder og fået nye hylder at bo på. Måske er nogle af dem netop nu havnet hos deres 3., 4. eller 5. læser med minder fra andres læseliv i form af æselører, overstregninger og små noter i margenen ... 

Genbrugt er (penge) godt brugt

Selvom 40 % af læserne siger, at de ikke genlæser egne bøger, så er det ikke ensbetydende med at bøgerne får lov at samle støv på reolerne efter endt læsning. Næsten halvdelen angiver nemlig, at de enten køber eller sælger brugte bøger.

Og når vi hører læserne ad om, hvad der får dem til at bidrage til et mere grønt, litterært kredsløb, så spiller miljøhensyn en vigtig rolle hos hele 46 % af dem. Over halvdelen har også et økonomisk incitament til at købe brugt fremfor nyt. En slags win-win, kunne man kalde det. 

 

Brugte bestsellere 

Studiebøger er i høj kurs på vores brugtbogsbørs. De bøger, som flest har købt brugt, er to evergreens, som rigtig mange studerende vil kunne sætte flueben ved, nemlig ‘Den gode opgave’ og ‘Interview’.
Den skønlitterære bog, som flest har købt brugt, er Stine Pilgaards bestseller, ‘Meter i sekundet’, der blæste boghandlere, læsere og anmeldere omkuld. Det er tankevækkende, idet den kun har været udkommet i lidt mere end tre år. 

 

Vidste du …  

At Saxo har vundet flere priser for sin brugtbogsløsning? 
I 2022 vandt vi både Bæredygtighedsprisen ved uddelingen af årets Rambuk og en guldstatuette for ‘Digital Value Proposition’ ved årets Danish Digital Awards.

Læs mere om, hvordan du kan give dine brugte bøger nye læsere på Saxo

Vis mereVis mindre

Og hvad gensælger vi så? Krimier topper gensalgslisterne hos os. Det kan måske handle om, at når mordet er opklaret, så er spændingen udløst og svær at genskabe. Så må krimierne videre, og vi finder nye sager at kaste os over.
Ser vi på top-3 over bøger, som flest har sat til salg, er Stieg Larssons Millennium-trilogi på alle tre pladser: ‘Luftkastellet der blev brændt’, ‘Mænd der hader kvinder’ og ‘Pigen der legede med ilden’. 

Tæl til tusind. 1, 2, 3 ... 

Lige nu er der mere end 400.000 brugte bøger til salg på Saxo.com, og mere end 1/3 af dem bor faktisk på privatpersoners reoler, og venter blot på nye læsere. Som Saxo-medlem har man nemlig som en del af sit abonnement mulighed for at sælge sine brugte bøger videre på Saxo. 
Og der findes selvfølgelig også bestseller-sælgere hos Saxo. Faktisk har flere af vores bedst sælgende medlemmer solgt mere end 1.000 brugte bøger videre og på den måde givet gamle bøger et nye læsere.  

Se alle de brugte bøger her, der til salg hos Saxo her.

Machine Name: SAXO084