Du er ikke logget ind
'Elliuns stemme' er tredje bog i Trine Appels nye fantasyserie for børn, Ildfuglen. Ildfuglen er en medrivende serie om de fem børn, Vicki, Mark, Ivan, Tanja og Dan, som bor i Danmarks udkant, og som, ud over at bakse med mange af de samme ting, som børn i Danmark oplever i dag, også kommer ud for nogle ret mærkværdige og farlige ting. På den måde er Ildfuglen-serien både en serie fantasybøger, hvor magiske ting kan ske, og en fortælling, som de fleste børn og unge vil kunne nikke genkendende til. Ildfuglen-serien begynder med bogen ‘Fortidens port’, og den kan du læse mere om her på siden, ligesom du kan blive klogere på Trine Appel som forfatter.
Vil du hellere lytte end læse? Du får også en gratis lytteprøve på ‘Fortidens port’ herunder. Så kan du se, om ikke også bogen er lige noget for dig!
Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på ‘Fortidens port’, både som lydbog, fysisk bog og e-bog?
‘Fortidens port’ er første bog i Trine Appel serie Ildfuglen, en socialrealistisk fantasyserie om fem seje børn fra Danmarks udkant. I ‘Fortidens port’ møder vi de to tvillingedrenge Mark og Ivan, der er lige på nippet til at blive 14 år og bor på Lolland-Falster.
Mark og Ivan er langt fra ens. De er konstant uenige om alting, og det påvirker deres måde at omgås hinanden. En dag brænder deres skole, og bagefter er Ivan ingen steder at finde. Mark indser, at han er den, der må finde frem til sin bor. Langsomt begynder underlige hændelser at finde sted, og en mystisk relation mellem Ivans forsvinden og et af Danmarkshistorien mest berømte kongemord, mordet på Erik Klipping i Finnerup lade, begynder at tegne sig. Men det mord fandt sted langt tilbage i fortiden – så hvordan kan det hænge sammen med Ivan?
Mark må åbne Fortidens port for at redde Ivan tilbage – og det er ikke bare Ivan, der er i fare, men hele Kongeriget, viser det sig. Sammen med Ivan og Marks andre søskende, Tanja, Vicki og Dan, drager Mark ud for at finde ud af, hvordan de får åbnet Fortidens port.
‘Fortidens port’ er en medrivende fantasyfortælling med seje børn i hovedrollerne, som tumler med ting, børn i Danmark vil kunne genkende fra deres egen hverdag.
"Læs den! Du bliver helt afhængig, den er så spændende, at du simpelthen ikke kan vente med at finde ud af, hvad der sker som det næste. Nogle aftener vil du bede om at få lov til at gå tidligt i seng, så du bare kan ligge og læse. Det skete for mig."
– Saxos testlæser Liva Silje, 11 år
"Den beskriver en søskendeflok med sådan en ærlighed, at det er lige til at smile over. Og man lærer faktisk en del om danmarkshistoriens middelalder, på en spændende måde. Man kan relatere til historien, men samtidig drømme sig ind i verdenen af fylgjer. For en, der er interesseret i krimi, historie og magi."
– Saxos testlæser Line, 17 år
"Ja, tak. Det er lige den jeg står og mangler (jeg er skolelærer og underviser i dansk for 0-5klasse). Endelig en Fantasyroman, hvor det hele er lidt uventet, en anderledes fortællerstil, og ikke med den sædvanlige dygtige helt. Det hele var vendt lidt på hovedet, og helt sikkert en roman jeg skal bruge i min undervisning. Er allerede i gang med at skrive rundt, så vi kan få den indkøbt i klassesæt. Halleluja."
– Saxos testlæser Mette, 40 år
"'Fortidens port' er en fantastisk bog med et anderledes koncept, som formår at gøre den meget spændende. Jeg vil mene, at den kan læses af fantasyelskere i alle aldre, da alle vil kunne få noget ud af den."
Saxos testlæser Xenia, 15 år
Trine Appel (f. 1972) er dansk forfatter, skuespiller og manuskriptforfatter. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole i 1996, fra Den Danske Filmskole i 2915 og er kendt fra sine roller i tv-serier, spillefilm og teaterforestillinger. Hun var, mens hun gik på Statens Teaterskole, med i teatergruppen Emmas Dilemma. Hun har bl.a. medvirket i teaterforestillingen ‘Et dukkehjem’ på Mungo Park i 2002, i børnefilmen ‘En som Hodder’ i 2003, i DR’s julekalender ‘Pagten’ i 2009 og i tv-serierne ‘Mit liv som Bent’ og ‘Hotellet’. Som instruktør har hun bl.a. stået bag børneserien ‘Min nye søster’ og som manuskriptforfatter bl.a. den historiske film ‘Christian IV – den sidste rejse’.
Trine Appel har skrevet en række bøger for både voksne og unge. Heriblandt ungdomsbøgerne ‘Kongens Staldknægt’ i 2009 og ‘Bare Anna’ i 2011. I 2009 udgav hun voksenbogen ‘Send mere sex’ sammen med Anne-Grete Bjarup Riis, og senest er udkommet tredje og sidste bog i ungdomsserien Ildfuglen, ‘Eiliuns stemme' (2023).