Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Stefan Ahnhems bøger

Stefan Ahnhem er forfatteren bag den svenske succes-krimiserie om efterforsker ved Helsingborg politi Fabian Risk. Med sin Fabian Risk-krimiserie har Stefan Ahnhem slået fast, at han er uomgængelig, når man taler om de store svenske krimiforfattere. Ikke blot er Stefan Ahnhems bøger om Fabian Risk storpopulære, bøgerne blev sågar solgt til filmatisering hos Nordisk Film, allerede før de udkom. Som manuskriptforfatter til nogle af de seneste to årtiers mest populære tv-krimiserier – bl.a. serien om Wallander og Irene Huss – havde han allerede et godt ry som forfatter til hæsblæsende, spændingsmættet fiktion!

Her på siden finder du også Ahnhems seneste udgivelse - den selvstændige krimi 'En helt anden historie'. Du kan i øvrigt få Stefan Ahnhems bøger med rabat, både som lydbøger, fysiske bøger og e-bøger, når du er medlem af Saxo Premium. Var du klar over det?

Se også

Rækkefølgen på Stefan Ahnhems bøger

Forfattere

Romaner

Gå på opdagelse

1 Byttet
4(142)

kr. 269,95

kr. 234,95 med Shopping-fordele

2 En helt anden historie
3.5(240)

kr. 219,95

kr. 194,95 med Shopping-fordele

3 Det sidste søm
4.5(599)

kr. 239,95

kr. 209,95 med Shopping-fordele

4 Motiv X
4.5(426)

kr. 94,95

kr. 84,95 med Shopping-fordele

5 Offer uden ansigt
4(584)

kr. 94,95

kr. 84,95 med Shopping-fordele

Stefan Ahnhems nyeste bog i Fabian Risk-serien: 'Det sidste søm' (2022)

Stefan Ahnhems nyeste og sidste bog i krimiserien om Fabian Risk, ’Det sidste søm’ fortsætter historien, hvor femte bog slap, men bliver også det allersidste punktum i serien om Fabian Risk.  

I bogen 'Det sidste søm' møder vi den korrupte politichef ved Københavns Politi, Kim Sleizner, der gennem måneder er blevet overvåget af Dunja Hougaard og hendes hold. 

Da en en højt profileret person fra den danske efterretningstjeneste findes død sammen med en uidentificeret kvinde på bunden af Københavns Havn, og opstår snart et hæsblæsende kapløb om sandheden om de to havnelig. 

Alt imens modtager Fabian Risk en skelsættende meddelse hjemmefra Helsingborg.

'Motiv X' af Stefan Ahnhem - Fjerde bog om Fabian Risk (2018)

Motiv X’ af Stefan Ahnhem er fjerde bog om Fabian Risk, og bogen sender en hilsen til den stolte svenske krimitradition for at adressere betændte samfundsproblematikker: Da en syrisk dreng forsvinder, antænder efterforskningen en heftig debat om racisme og indvandring, som bryder ud i lys lue, da politiet finder drengen myrdet. ’Motiv X’ tegner et billede af et stærkt opdelt Sverige. Et Sverige hvor fløjene er trukket så hårdt op, at nuancerne har svære kår i debatten.

Politimanden Fabian Risk, Ahnhems hovedperson gennem seriens nu fem krimier, er i fjerde bog frakoblet efterforskningen, idet han våger over datteren Matilda, som ligger i koma efter et skuddrama. Og da han finder tilbage til Helsingborgs Politi, finder han ud af at tingene ikke er så sort-hvide, som det kunne se ud til: gerningsmanden opererer ud fra et helt andet system.

Stefan Ahnhem fortæller om 'Motiv X'

Stefan Ahnhem fortæller, at når han påbegynder arbejdet med en ny bog, er alle døre åbne, og de fleste bøger i hans forfatterskab opstår således ved en undren eller en tanke, der har ramt ham, og som han ikke kan slippe igen. Hans bøger er, ligesom hans skriveproces, undersøgende frem for planlagt. For eksempel er fjerde bog ’Motiv X’ blevet til, fordi han pludselig kom til at sættee spørgsmålstegn ved den kriminalistiske konvention om, at der altid er et motiv. For hvad ville der ske, hvis en forbrydelse pludselig ikke havde et motiv? Hvordan opklarer man sådan en sag?

Stefan Ahnhem er som manuskriptforfatter til store svenske tv-serier som Wallander og Irene Huss velbevandret i krimigenren, og han har taget de bedste tricks med sig over i sine bøger: Han har en dybdegående og nuanceret indsigt i den gode historie og i menneskelige relationer, og han afvikler sin fortælling i korte og gribende scener, der holder læseren i et jerngreb. Hvert kapitel virker som en scene i din yndlingskrimiserie på TV. Hans store indsigt i spændingsgenren giver ham også friheden til at ryste ved de fasttømrede greb, som genren læner sig op ad. For eksempel kan ikke engang hans hovedperson Fabian Risk vide sig sikker på, at han altid klarer skærene …

<

Stefan Ahnhem om Danmark

Vi danskere har en tradition for at tage svenske og norske forfattere til os, som var de vores egne. F.eks. var Ludvig Holberg født i Bergen og alligevel kaldes han ofte for ’den danske litteraturs fader’. Og spørgsmålet er, om ikke også krimiforfatteren Stefan Ahnhem bliver dansk folkeeje inden længe. Den stilfærdige svenske forfatter er dansk gift, og i 2017 rykkede familien teltpælene fra Sverige over sundet til København. Store dele af handlingen i Fabian Risk-serien foregår tilmed i Danmark. Alt i alt vidner det om, at Danmark har en vis procentdel af pladsen i forfatterens hjerte. Med over en million solgte eksemplarer er han nu også godt i gang med at snige sig vej ind i hjerterne på de danske krimilæsere.

Selv opfatter Stefan Ahnhem sin position lig overlæge Stig Helmer fra Lars von Triers kultserie ’Riget’, der fra toppen af hospitalet kigger over på hjemlandet på den anden side af sundet: ’Och där: Sverige, hugget i granit.’ Fra sin nye position i lejligheden på Vesterbro er han i stand til at se på de to nationer udefra.

I videoen her kan du bl.a. høre ham fortælle om nogle af de ting, der har undret ham, efter han er flyttet til Danmark.

Om forfatteren Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem (f. 1966) er en svensk forfatter. Han har de seneste 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier – blandt andet krimiserierne om Wallander og Irene Huss. Da han i 2014 debuterede som forfatter med første bind i krimiserien med Fabian Risk som efterforsker, havde Nordisk Film da også allerede sikret sig filmrettighederne til de første fire bøger i serien. Danmark spiller en central rolle både i forfatterens privatliv og i bøgerne om Fabian Risk og Dunja Hougaard. Stefan Ahnhem er dansk gift og flyttede i 2017 til København, hvor han skriver videre på krimiserien om Fabian Risk.

Stefan Ahnhem

Måske synes du også om

1 Netspinderen
4.5(1394)

kr. 279,95

kr. 244,95 med Shopping-fordele

2 Faust
4(68)

kr. 299,95

kr. 264,95 med Shopping-fordele

3 Polarcirklen
4(701)

kr. 189,95

kr. 169,95 med Shopping-fordele

5 Enkerne
4.5(241)

kr. 224,95

kr. 199,95 med Shopping-fordele

6 De uegnede
4.5(237)

kr. 114,95

kr. 104,95 med Shopping-fordele

7 Stormvagt
4.5(467)

kr. 299,95

kr. 264,95 med Shopping-fordele

8 Box
4.5(1236)
Box

kr. 224,95

kr. 199,95 med Shopping-fordele

Machine Name: SAXO084