Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

'Skaberen, Taberen, Frelseren?' af Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt

Vil du med ind bag Christianborgs lukkede døre og lære folkene bag et af de mest omdiskuterede danske partier bedre at kende? I bogen 'Skaberen, Taberen, Frelseren?' fortæller de erfarne politiske kommunikationsfolk Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt om Dansk Folkepartis rejse mod toppen og den kolossale nedtur ved valget i 2019 og stiller spørgsmålet: Hvem kommer med frelsen? Læs mere om bogen og klik den hjem lige her.

Vidste du, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på 'Skaberen, Taberen, Frelseren', fri fragt og levering lige til døren? Læs mere om og bliv medlem af Saxo Premium her.

Se også

Forfattere

Romaner

Biografier

Gå på opdagelse

Om bogen 'Skaberen, Taberen, Frelseren?' af Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt (2021)

Når man taler om dansk politik er der ét parti, som ikke er til at komme udenom: Dansk Folkeparti. Et parti, der om noget kan splitte danskerne ad, og som gennem de seneste 25 år har været med til at sætte dagsordenen for, hvad der tales om rundt om spisebordene landet over. I bogen 'Skaberen, Taberen, Frelseren?' af Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt kan du blive endnu klogere på partiet og dets nøglefigurer.

For navnet Dansk Folkeparti er uløseligt forbundet til store karakterer, f.eks. partiets dronning og grundlægger Pia Kjærsgaard – hjemmehjælperen, der ud af Fremskridtspartiets aske skabte Dansk Folkeparti. Læs i bogen om, hvordan hun og Kristian Thulesen Dahl førte partiet frem mod den største valgsejr i mands minde i 2015 – og hvordan Kristian Thulesen Dahl som leder af partiet tabte det hele igen fire år senere. 

For det er her, partiet står i dag. Stadig martret af valget i 2019, hvor folketingsgruppen kollapsede, og blå blok blev lagt i ruiner. Og hvordan ser fremtiden så ud? Dét spår Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt også om i bogen. Nye, stærke kræfter venter nemlig på, at det bliver deres tur til at sætte kursen og frelse partiet.

'Skaberen, Taberen, Frelseren?' er absolut et politisk must read! Klik på bogen og læs mere, eller læg den direkte i kurven på knappen under billedet. Hvad end du elsker eller hader Dansk Folkeparti, bør du ikke snyde dig selv for dette helt særlige blik ind bag kulissen til et af landets mest interessante partier. 

Om Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt

Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt er særdeles erfarne pressefolk. Begge har de haft deres daglige gang på Borgen som pressechefer for Venstre på Christiansborg, Søs Marie Serup i perioden 2005-2007 og Mikkel Faurholdt i 2001-2005 og igen i 2011. 

Søs Marie Serup har derudover bl.a. været særlig rådgiver i Statsministeriet (2009-2010), og er i dag politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS, ligesom hun driver sit eget kommunikationsbureau, By Serup. I 2018 udgav hun bogen 'Da kvinder tog magten', der indeholder interviews med en række af de kvindelige politikere, der trådte ind i politik og prægede den i 1960'erne og 1970'erne.

Mikkel Faurholdt har været særlig rådgiver i Finansministeriet (2005-2007), kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsøgruppen A/S, ligesom han også har virket som journalist på B.T. og Jyllands-Posten. I dag er han rådgiver og lobbyist og driver bureauet Faurholdt Kommunikation. Han er forfatter til bøgerne 'Det konservative blodbad' (2000) og 'NINN – historien om Erik Ninn-Hansen' (1994).

 

Foto: Søren Rønholt

Flere politiske biografier

Lev med det
Ud af det blå
Pape
Pia Olsen Dyhr
Insider
Lad os mødes på midten
Machine Name: SAXO081