Du er ikke logget ind
I den selvbiografiske fortælling 'Kun når det regner' fra 2019, fortæller Marie Brixtofte ærligt om sin opvækst og sit forhold til sin skandaleramte far, Peter Brixtofte. Læs mere om 'Kun når det regner' her på siden, hvor du også kan blive klogere på Marie Brixtofte som forfatter.
Få bogen 'Kun når det regner' af Marie Brixtofte med rabat, både som lydbog, fysisk bog og e-bog, når du er medlem af Saxo Premium.
Da Marie Brixtofte en novemberdag i 2016 er på vej til træning, får hun det opkald, alle frygter. I den anden ende af telefonen er Maries lillesøster, der fortæller, at deres far er fundet død på sofaen hjemme i Farum. Han har drukket sig ihjel.
Nyheden sender Marie Brixtofte hovedkulds tilbage til barndommen, opvæksten og voksenlivet som datter af den populære men skandaleramte politiker, Peter Brixtofte. Hvor omverden måske husker Peter Brixtofte som borgmesteren og Venstremanden, der finansierede sit luksusliv med kommunekassens penge, fortæller Marie Brixtofte nu i stedet ærligt og nuanceret om opvæksten med en far, der var meget mere end de overskrifter, han skabte i de kulørte ugeblade og det eftermæle, han efterlod sig. For bag alle flaskerne gemte der sig en kærlig og omsorgsfuld far, som Marie og hendes søskende kunne være heldige at møde i glimt i dagens lyseste morgentimer. En far, der brændte for sin karriere som politiker og som elskede sine børn. Men også en far, hvis gode intentioner for det meste druknede i et alkoholforbrug, som han ikke havde kontrol over. En far, der ikke kunne indse omfanget af sit misbrug, fordi han ikke lignede den gængse bums på bænken, men levede et liv i sus og dus blandt samfundets spidser. Farens skyklapper tvinger Marie og hendes søskende på en årelang mission for at bevare farens hemmelighed og beskytte hans omdømme og politiske karriere - selvom hun mest af alt bare har lyst til at låse ham inde og smide nøglen væk, så han ikke gør skade.
'Kun når det regner' er Marie Brixtoftes ærlige beretning om livet med en alkoholiseret far. Det er en fortælling om skam, svigt og hemmelighedskræmmeri, men også omkring det håb om et bedre liv, som man altid nærer for dem, man elsker.
Marie Brixtofte (f. 1979) er psykolog og forfatter. Hun er datter til Karen og Peter Brixtofte, og den ældste ud af tre søskende. Marie Brixtofte har en bachelor i økonomi, en kandidatgrad i psykologi og en master i finans. Hun arbejder som psykolog hos Børn, Unge og Sorg. Hun har tidligere været ansat ved TUBA, som blandt andet tilbyder gratis terapi til unge som er børn af misbrugere. Hun er gift med Nikolaj Magne Larsen, bor i Hellerup og har tre døtre. 'Kun når det regner' er Marie Brixtoftes første bog, som udkom i 2019.