Du er ikke logget ind
Her finder du Linda Castillos seneste bog på dansk, 'Et ondt hjerte', som er 15. bog i amish-krimiserien om politichefen Kate Burkholder. Som i de forrige bøger i serien er 'Et ondt hjerte' en tempofyldt krimi i amish-området i Ohio - i denne bog får Kate Burkholder et rædselsvækkende opkald om mordet på en ung amishmand.
Læs mere om denne seneste af Linda Castillos bøger, og find hendes bøger både på dansk og engelsk.
Hvis du er på udkig efter rækkefølgen på Linda Castillos bøger i Kate Burkholder-serien, finder du den på Linda Castillos rækkefølgeside.
Vidste du forresten, at du med et Saxo Premium-medlemskab får rabat på Linda Castillos bøger samt fri fragt og levering lige til døren.
I 'Ude i kulden' begynder fortiden at hjemsøge politichefen Kate Burkholder, efter hun modtager et opkald fra amish-enkemanden Adam Lengacher. Da han med sine børn var ude at køre i sin kane, stødte de på en bil, der sad fast i en snedrive, og på førersædet befandt sig en bevidstløs kvinde. Kate ankommer til Adams gård og opdager, at kvinden, han har reddet ud fra den forulykkede bil, er ingen ringere end hendes gamle politikollega, Gina Colorosa, som hun ikke har set i 10 år. De har ikke set hinanden, siden de gik på politiskolen og var bedste veninder.
'Ude i kulden' og genforeningen tager en skræmmende drejning, da Kate finder ud af, at Gina er eftersøgt for mordet på en politibetjent, der arbejdede undercover. Gina vedholder, at hun er uskyldig i sagen, at beviserne, der peger mod hende, er forfalskede, og de skyldige er korrupte betjente, der syntes, at Gina kom en kende for tæt på at afsløre dem i deres lyssky affærer.
I bogen tager Kate opklaringen af sagen i egen hånd og kontakter John Tomasetti for at få assistance, men en snestorm truer, idet de kaster sig over sagen.
I 'Ude i kulden' følger vi Kates ihærdige forsøg på at opklare sagen, men ingen ønsker at udtale sig om, hvad der skete den nat, hvor Gina skulle have dræbt betjenten. Selv Tomasetti bliver tavs, da chefen påbyder ham, at lade sagen være.
I bogen hører vi om hvisken i krogene; om korruptionen og truslen om de lovløse betjentes hævn, og Kate og Gina mærker at et opgør nærmer sig. Mens de nærmer sig sandheden, ligger en morder på lur.
I 'Ude i kulden' kulminerer volden, og Kate konfronteres med en virkelighed, der ændrer alt det, hun ellers var så sikker på – ikke alene hendes venskab, men også den institution, hun havde viet hele sit liv til.
Den amerikanske forfatter Linda Castillo har siden 1985 boet i Texas, først i Dallas, siden på en ranch, med sin mand, kat og to heste.
Linda Castillo vidste fra en tidlig alder, at hun ville være forfatter, og hun skrev sin første roman som 13-årig. Trods sine forfatterdrømme begyndte hun en karriere inden for erhvervslivet, hvor hun arbejdede de første tolv år efter sine studier. I 1999 tog hun endelig springet og fik udgivet en række romantiske spændingsromaner, heriblandt debuten 'Remember the Night' fra 2000. Mellem 2001 og 2007 udgav hun 21 romantiske spændingsbøger, og opnåede både anerkendelse og en række priser inden for genren.
Efter næsten et helt årtis forfatterskab begyndte hun i 2009 at bevæge sig i en anden genremæssig retning, og siden er den populære Amish-krimiserien om drabsefterforskeren Kate Burkholder kommet til. Linda Castillo voksede op tæt på et Amish-område i Ohio, og det er herfra, hun har hentet inspiration til serien, der er solgt til udgivelse i mere end 30 lande og er en international bestsellerserie.