- Bliv medlem
-
Du er ikke logget ind
Log ind Opret dig
Du er ikke logget ind
Jens Henrik Jensen er efterhånden en garvet krimiforfatter og har hele tre krimiserier bag sig: Kazinski-trilogien, Portland-trilogien og Oxen-serien.
Oxen-serien er den nyeste, og i september udkom den sjette tilføjelse til serien med 'Pilgrim'. Vil du læse mere om Jens Henrik Jensens bogserier og guides til læsningen, har vi lavet en guide til rækkefølgen på alle hans serier.
Her på siden kan du læse mere om tre bøger i Oxen-serien: 'Lupus' (2018), 'Gladiator' (2021) og 'Pilgrim' (2023), om forfatteren og nederst finder du et forfatterinterview med Jens Henrik Jensen om skriveprocessen og Oxen-serien.
Vidste du, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på Jens Henrik jensens Oxen-bøger?
'Pilgrim' er den nyeste og sjette bog i Jens Henrik Jensens Oxen-serie.
Makkerparret Niels Oxen og Margrethe Franck er tilbage, men kæmper med efterdønningerne af sagen om mordet på flere krigsveteraner. Franck er blevet suspenderet, og Oxen er taget ud på en lang færd, for at komme væk. De ser det dog begge som en befriende adspredelse, da den tidligere PET-chef Axel Mossman beder dem om hjælp til en tilsyneladende simpel sag.
Alligevel er de to fortsat nødt til at forholde sig til den pinefulde sag, de begge forsøger at lægge bag sig, og sammen med den unge betjent Sally Finnsen, arbejder de på at nå en afklaring af den gamle sag. Sammen lægger de tre energi i opklaringen, og uden at vide det, kommer de til at udfordre stærke kræfter.
Makkerparret samarbejder om begge sager, men på et tidspunkt begynder spørgsmålene at melde sig - hvorfor lyver Mossman? Og har de to sager mere til fælles, end det umiddelbart ser ud til?
I bogen 'Gladiator' følger vi krigsveteranen Niels Oxen, som har indledt behandling for PTSD, og indvilliger i at lede en overlevelsestur for krigsveteraner i samme situation.
Vi følger Oxen videre i 'Gladiator', da en gammel makker fra fortiden dukker op, og Oxen bliver trukket ind i en yderst vanskelig sag om en snigskytte, en sag med detaljer, der uden nogen synlig årsag er blevet mørklagt af PET .
Og i bogen 'Gladiator' følger vi sagen, hvor Oxen må drage ud i ingenmandsland og kommer helt tæt på døden.
Bogen 'Gladiator' kan både læses selvstændigt eller som den femte bog i rækken efter bogen 'Lupus'.
Da den tidligere PET-chef Axel Mossman spørger, om Oxen kan tage til Jylland og kigge efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, siger Oxen først nej. Da han finder på at slå opgaven sammen med en vinterferietur med sønnen, siger han alligevel ja. Gården ligger ved Harrild Hede, hvor der er observeret ulve.
For Niels Oxen bliver den lille overkommelige opgave vejen ind i ukendt terræn, hvor flere slags ulve krydser hans spor og leder ham tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid. En fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end nogen aner.
Lupus er fjerde bog i en trilogi. Hvordan forklarer du det?
JHJ: Jeg har egentligt aldrig sagt noget om, hvor mange Oxen-bøger, der ville komme. Og det siger jeg stadig intet om. Men da de tre første hang sammen i en eneste lang historie, var det logisk at kalde det for Oxen-trilogien.
Men jeg følte mig bare slet ikke klar til at sige farvel til hovedpersonen, krigsveteran og tidligere jægersoldat, Niels Oxen.
Af alle mine hovedpersoner er han den, der har størst brug for at tage en ny vej gennem livet. (hvilket jeg må prøve at hjælpe ham med...) Han er på en og samme tid, den der kan allermest selv - og har allerstørst behov for hjælp. Så hvor crazy det end måtte lyde, så føler jeg en slags ansvar for at følge ham et stykke videre på vej. Hvor langt, ved jeg ikke. Og om det kommer til at gå fremad for ham - eller det modsatte - det ved jeg heller ikke.
Hvordan fandt du navnet til bogen?
JHJ: Navnet havde jeg egentligt før handlingen. Titlen kommer af den latinske betegnelse canis lupus, der betyder gråulv – i daglig tale bruges kun benævnelsen ”lupus”. Canis henviser til, at vi taler om et dyr fra hundeslægten.
Hvor har du fundet inspiration til Lupus?
JHJ: Et undertema i bogen er jo tydeligt nok den nye og meget omdiskuterede ulve-situation, der er opstået i Danmark se seneste få år. Jeg er meget interesseret i ulven (den er mit yndlingsdyr, fordi den er så udholdende, stædig og med knivskarpe kompetencer…), så derfor var det guf for mig at sætte kulissen i ulveland på den jyske hede.
Det egentlige tema er selvtægt. For titlen er dobbelttydig – og henviser både til ulven og til en gruppe af skyggepersoner inden for politiet, der angiveligt udøver en retfærdighed efter deres eget billede. Som udgangspunkt vil jeg sige, at alt, hvad man tror, man ved, hvad er - og rummer - er interessant, lige så snart man aner den brist, som altid findes. Revnen bag facaden. Med Lupus er det en hentydning til politiet som institution. En enhed i samfundet som vi danskere normalt ikke tiltror noget skidt. Men, men... Alle er mennesker, også betjente - og som sådan repræsenterer de et slags udsnit af befolkningen, på godt og ondt.
Hvordan har du grebet skriveprocessen an?
JHJ: Som alle de andre ti gange: jeg skriver mig fremad i min historie. Driver konstant handlingen frem og frem for at kunne overskue de valgmuligheder, den byder mig – og ikke mindst: de konsekvenser, det vil have for historien, hvis den udvikler sig sådan – eller sådan…
Jeg kender på forhånd nogle holdepunkter undervejs – men derudover er spillet frit. Og undervejs må jeg holde mange korte eller længere pauser for at udvikle historien.
Hvordan har du researchet?
JHJ: Min baggrund som journalist kommer mig vel mest til gode i kraft af, at jeg er vant til at "finde ud af ting". Vant til at spørge og forholde mig kritisk, hvilket kan være en tilgang til inspirationskilden. Jeg holder også af at kombinere den virkelige verden - aktualiteten - med forfatterens fiktive verden og derved forsøge at skabe troværdighed i et givent univers eller en intrige/konspiration. Så research kan være mange ting – lige fra det banale at sætte sig ned og læse stolpe op og ned om ulven og ulvedebatten i Danmark, til eksempevis at tage ud og opsøge miljøerne – i dette tilfælde gå kilometer efter kilometer ude på heden.
Er der nogle særlige temaer i historien, vi skal holde øje med?
JHJ: Udover selvtægt og ulvesituationen, som jeg har været omkring, så er der også en stribe andre undertemaer, små og større.
For første gang i Oxen-serien træder Oxens søn, 14-årige Magnus, ind som en betydende og aktiv person i persongalleriet i Lupus. Det skyldes, at Oxens vaklende forhold til Magnus naturligvis er en tung og betydningsfuld bagage, som skal have sin plads i bogen. Det er far/søn-forholdet, som det kan folde sig ud, når det er problematisk. Og det handler om, at man skal stå ved den person, man nu engang er (Oxen…) og den profession og fortid man har.
Af andre undertemaer kan nævnes det ret nye fænomen herhjemme, nemlig ”vej-vrede” eller på engelsk road rage, altså den nye aggressive opførsel, vi oplever i trafikken herhjemme – og som fører til voldelige sammenstød og domsfældelser i retten.
Et undertema er også psykiatrien og de kår, der er fremherskende inden for psykiatrien i Danmark i dag. Diskussionen er personaliseret ved en af bifigurerne i Lupus, en mand der lever ude i skoven.
Forbrydelse og straf, altså diskussionen om strafudmåling kontra forbrydelsens karakter, er også et klart tema, der optræder hånd i hånd med problematikken omkring offer versus gerningsmand. Favoriseres forbryderen – og glemmes offeret?
Hvad har været mest vigtigt for dig at skrive om?
JHJ: Jeg er ikke den type forfatter, som på forhånd udvælger et overordnet tema og dernæst konstruerer en historie, der passer til. Så det enkle svar er: det vigtigste for mig har været at skrive om min hovedperson, Niels Oxen. Følge ham et nyt skridt på vej i livet – og først dernæst skele til, hvilken handling jeg så vil lade ham gennemleve….
Hvad er det, din bog kan? Hvordan udmærker den sig?
JHJ: Lupus kan fortælle en historie om et menneske, en hovedperson, som jeg tror man som læser får et forhold til. Niels Oxen er en stærk hovedperson, der kalder på tanker og følelser hos læseren.
Hvad håber du, læseren får ud af at læse bogen?
JHJ: Lupus kan fortælle en mangesidet historie, hvor jeg håber, læserne bliver udfordret og får stof til eftertanke omkring de mange temaer – udover det indlysende: underholdning og spænding.
Hvad er det bedste ved at skrive?
JHJ: At man bestemmer fuldstændigt selv – og selv konstruerer sit univers. Både det daglige univers og det i bøgerne.
Hvad er det værste ved at skrive?
JHJ: Der findes ingen dårlige ting ved at skrive, jeg elsker det… Den eneste kæmpe udfordring er at udvikle et yderst kompliceret og troværdigt plot/intrige.
Har du nogle litterære forbilleder, man kan sige, at din bog læner sig op ad?
JHJ: Nej, men jeg er naturligvis påvirket af de forfattere og genrer, jeg har læst mest af. I mine unge år den rene spændingsroman som fx Alistair McLean, senere Frederick Forsyth og dernæst ovre i den mere klassiske krimi som den er repræsenteret ved eksempelvis svenske Henning Mankells Wallander-skikkelse eller Arne Dahls A-gruppen-serie.
Hvad skal en god krimi kunne i dine øjne?
JHJ: Synes spørgsmålet er vel besvaret.
Men jeg kan opsummere: underholde på den intelligente måde, der kalder på eftertanke hos sin læser.
Rettighederne til filmatisering af Oxen er solgt til SF film. Hvad tænker du om, at den kan blive filmatiseret? Har du gjort dig tanker om, hvem der kunne spille Niels Oxen og Margrethe Franck.
JHJ: Jeg elsker selv film, især den begavede thriller med den raffinerede intrige eller konspiration. Som sådan er Oxen-universet meget filmisk – og jeg har det sådan, at det kunne være både sjovt og interessant at se Oxen tolket af et andet menneske – altså manuskriptforfatter og instruktør.
Så at se ens hovedperson levendegjort vil jeg være nysgerrig efter.
Betænkeligheder har jeg også. For bliver det gjort godt nok? Bliver portrættet af mine hovedpersoner tegnet grundigt nok på film? Men… Betænkelighederne overskygges af nysgerrigheden.
Kommer der et femte bind i serien om Oxen?
JHJ: et femte bind om Oxen er noget mere tænkeligt nu, da det lykkedes mig langt om længe at skabe den troværdige historie i Lupus, som på ny bringer Niels Oxen ud i frihed og nye rammer.
Så jeg føler, at mine valgmuligheder nu er øget væsentligt. Men jeg lover aldrig noget. Og jeg har ingen anelse om, hvad Oxen 5 eventuelt skulle handle om….
Vidste du?
Jens Henrik Jensen (f. 1963) er forfatter og journalist. Han debuterede i 1997 med thrilleren Wienerringen og slog derefter for alvor igennem med Kazanski-trilogien, der blev udgivet mellem 1997 og 2002. I 2017 blev Jens Henrik Jensens forfatterskab hædret med krimimessens publikumspris.
Sideløbende har Jensen fået sit helt store gennembrud på den internationale scene, hvor hans bøger er solgt til udgivelse i en lang række lande, ligesom trilogien om Niels Oxen og Danehof er solgt til filmatisering. Jensen har opnået stor fanskare med Danehof-trilogien, og mange vil uden tvivl glæde sig til et gensyn med Oxen.
