Du er ikke logget ind
Bogen 'Lykke-Per' af Henrik Pontoppidan er et hovedværk i dansk litteratur, og selv om den udkom for første gang for over hundrede år siden, er den stadig lige aktuel. Især på grund af Bille Augusts store filmatisering fra 2018, der året efter blev til en populær miniserie på TV, har bogen fået nyt liv i disse år.
Læs mere om bogen 'Lykke-Per' her på siden og om Henrik Pontoppidan som forfatter.
Vidste du, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på 'Lykke-Per' og tusindvis af andre bøger!
Vi følger hovedpersonen Per Sidenius på godt og ondt – og som læser bliver man utroligt hidsig på ham, mens man alligevel ikke kan lade være med at holde med ham. Per bryder med sin familie, præsteslægten, men formår aldrig helt at ryste sig fri af den. Selv om han har stor tro på sig selv og sit livsprojekt, kommer der alligevel flere afgørende forhindringer på vejen.
Henrik Pontoppidan havde en fortælleevne ud over de fleste, og bogen fungerer som et fantastisk tidsbillede på slutningen af 1800-tallet med en detaljerigdom, hvor alt står lysende klart for læseren.
Lyt til 'Lykke-Per' som lydbog! Lykke-Per er frit tilgængelig i Saxo Premium. Du finder både lyd- og e-bogen i Saxo Premium. Og som medlem får du selvfølgelig bogen til en skarp medlemspris.
Klik play nedenfor og hør en gratis lydbid af 'Lykke-per' som lydbog!
For nylig genudgav Gyldendal Henrik Pontoppidans tre store værker 'Lykke-Per', 'Det forjættede land' og 'De dødes rige' i nye, flotte udgivelser - holder du af at se smukke bøger på din reol, kan du finde dem herunder. Hvert værk er delt op i to bøger, der begge er stilrent lærredsindbundne. Klik ind på bøgerne for at læse mere - du kan også sætte dem på din favoritliste, så du altid kan finde frem til dem igen.
Forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) er forfatter til nogle af dansk litteraturs helt store værker og modtog Nobelprisen i litteratur 1917. Mange af hans værker er delvist selvbiografiske, især de tidligste udgivelser. Han ville, som hovedpersonen i 'Lykke-Per', selv revolutionere verden og gøre op med sit religiøse ophav. Især hans bøger i ungdomsårene lå tæt op ad Georg Brandes’ ønske om at »litteratur skulle sætte problemer under debat«.