Du er ikke logget ind
'Et forjættet land' er titlen på Barack Obamas nyeste bog, hvori han på ærlig og eftertænksom vis fortæller om sin tid som USA's præsident, om arbejdet med at føre præsidentkampagne, og om de op- og nedture, embedet førte med sig – såvel i Det Hvide Hus som på familiefronten.
Barack Obama er som tidligere præsident i USA ikke blot en af landets helt store politiske personligheder, han er også et menneske med drømme og visioner for fremtiden. Og i 'Et forjættet land' giver han i tillæg til sine refleksioner over fortiden sit bud på, hvordan USA i dag og i fremtiden kan tackle nogle af landets aktuelle problemer, så demokratiet fremover kan komme alle til gavn. Med 'Et forjættet land' er det Barack Obamas ønske at inspirere USA's ungdom til også at gribe til handling for en bedre verden.
Her på siden kan du læse mere om Barack Obamas nyeste bog ‘Et forjættet land’, findes hans tidligere bøger på både dansk og engelsk og læse mere om, hvem Barack Obama er.
Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium kan få Barack Obamas bøger med rabat?
Med sin erindringsbog ‘Et forjættet land' giver Barack Obama et ærligt og reflekteret indblik i den tid, han besad præsidentembedet i USA og i, hvordan han frem mod valget førte succesfuld præsidentkampagne.
I bogen ‘Et forjættet land’ fortæller Barack Obama klogt og åbenhjertigt om de personer og hændelser, der fik afgørende betydning for, hvordan hans tid som USA’s præsident kom til at forme sig. Han giver et unikt indblik i, hvilke politiske, økonomiske og kulturelle kampe, han og folkene bag ham måtte kæmpe, og som endnu ikke er vundet. Sideløbende kaster han et selvkritisk og klart blik på sine egne personlige præstationer og vurderer, hvor han gjorde det rigtige, og hvor han begik fejl. Tilmed giver Barack Obama sit fremadskuende blik på, hvordan USA i de kommende år kan modarbejde den splittelse, landet lige nu oplever, og sikre, at alle borgere får glæde af demokratiet.
Men ‘Et forjættet land’ er ikke blot et enestående indblik i livet som en af USA’s helt store politiske skikkelser – det er også fortællingen om familien Obama og den rejse, de var på, mens Barack Obama var præsident.
Med ‘Et forjættet land’ er det Barack Obamas ønske at inspirere og motivere USA’s unge mennesker til at engagere sig i arbejdet for at skabe en bedre verden.
Barack Obama (f. 1961) er amerikansk politiker og var demokratisk præsident i USA i perioden 2009-2017. Han var USA's 44. præsident, overtog embedet fra George W. Bush og blev selv efterfulgt af Donald Trump.
Barack Obama er uddannet i statskundskab og international politik fra Columbia University og har juridisk embedseksamen fra Harvard Law School. Da han vandt præsidentvalgkampen i 2008 blev han den første afroamerikanske præsident i USA’s historie. En af Obamas største indenrigspolitiske sejre var gennemførslen af sundhedsreformen, kendt under navnet Obamacare.
Barack Obama er gift med advokaten Michelle Obama, og sammen har de to børn. Barack Obama har tidligere skrevet de selvbiografiske bøger ‘Arven fra min far’ (da. 2008) og ‘Mod til at håbe’ (2008). ‘Det forjættede land’ (2020) er Barack Obamas nyeste erindringsbog.