Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Anders Matthesens bøger

I sommeren 2024 var Anders Matthesen klar med tredje og sidste bog i den populære serie om Ternet Ninja. Læs mere om 'Ternet Ninja 3' her på siden, hvor du også kan blive klogere på de to første bøger i serien. 

Anders Matthesen har også ageret livsstilsekspert i bogen 'Livsstil er en livsstil'. Her får du den ultimative guide til, hvordan du bliver lykkelig. For lykken findes, og du kan opnå den! Det eneste, du skal gøre, er at læse 'Livsstil er en livsstil' og følge A. Matthesens råd og vejledning. Finder du ikke lykken ad den vej, er det nok meget sandsynligt, at du aldrig vil finde den.

Er du også blevet nysgerrig efter at læse mere om bøgerne i Matthesens Ternet Ninja-serie? Eller vil du prøve kræfter med livsstilekspertens ord? Så scroll ned ad siden her, og læs meget mere om bøgerne!

Her på siden kan du også læse mere om Anders Matthesens forfatterskab og få hans tanker om bøgerne om Ternet Ninja. 

Vidste du, at du kan få Anders Matthesens bøger med rabat, når du er medlem af Saxo Premium?

Se også

Forfattere

Romaner

Børnebøger

Satire

Gå på opdagelse

Om bogen Ternet Ninja 3 (2024)

Glæd dig til tredje og afsluttende bog i serien om Ternet Ninja!

Der er gået noget tid siden Aske, familien og den ternede, japanske hævnerånd, Ternet Ninja, kom hjem fra en hæsblæsende charterferie til Thailand, og Aske vil nu hellere hænge ud med sine venner end at rende rundt og lave natlige heltegerninger i kommunen. Meeen nu skal Aske jo ikke bestemme det hele selv, og snart er der alligevel fart over feltet og ballade på vej for Aske og den lille hævnerånd. 

'Ternet Ninja 3' byder på et genvisit hos elskede karakterer som Sune, Sirene, Jørn og selvfølgelig Onkel Stewart, der af en eller anden grund altid dukker op de mest utænkelige steder. Der er også kommet flere nye karakterer til, og der er garanteret plottwists og overraskelser, når Aske for eksempel finder ud af, hvem hans biologiske far er. 

Der er lagt i kakkelovnen til en masse sjov, spænding og faktisk også lidt kærlighed med 'Ternet Ninja 3'. Og som om det ikke skulle være nok, kan du se frem til endnu en filmatisering, for 'Ternet Ninja 3' får biografpremiere i 2025!

Anders Matthesen svarer på spørgsmål om Ternet Ninja

Hvordan startede idéen til Ternet Ninja?

Jeg begyndte at tegne en ternet ninja for mange, mange år siden. Vi taler måske ti år, før den første bog udkom. På en eller anden måde opstod den her ternede ninja som noget, vi snakkede om i omgangskredsen og i familien især. ”Så kan han gemme sig i …” – Ja, man kan jo ikke gemme sig så mange steder, når man er en ternet ninja. Det begyndte jeg at more mig lidt over. Og det begyndte jeg så at tænke over, hver gang jeg stod og vaskede hår i mit brusebad. Så tænkte jeg: ”Hvorfor er den ternet? Det ved jeg sgu da ikke.” Det spørgsmål gjorde, at jeg måtte finde et svar. Og det blev så: ”Jamen, det er, fordi han er syet forkert.” Det fødte så det næste spørgsmål: ”Hvem syede ham?” Før jeg havde set mig om, var der opstået en historie ud af det skinbarlige ingenting. Men Ternet Ninja med hele hans sjæl og hele hans væsen var kommet til verden lang tid inden da.

Hvordan har du det med, at dette er den sidste bog om Ternet Ninja?

Det har været et eventyr, der har udspillet sig over snart ti år, hvis man tager de første spadestik med. Man ved, hvem Ternet Ninja er. Det er en rigtig figur, det er noget, der findes. Vi kan se det, og det er noget, vi deler i vores fantasi. Det er simpelthen så stort for mig. Det er klart, det bliver da vemodigt at sige farvel. Omvendt kan man mene, der kan også nogle gange være noget godt i at sige: ”Det var det”. Nu må vi ikke ødelægge det, nu skal det også have lov til at eksistere, så folk kan kigge tilbage og sige: ”Kan I huske, dengang der var Ternet Ninja?” i stedet for ”Har I hørt, at 18’eren kommer på torsdag?” Nogle gange er det federe at stoppe, mens legen er god. Og det kan jo være, at der ligger en stribet ninja derude, der skal beskrives efterfølgende. Eller et andet eventyr!

Om bogen 'Ternet Ninja 2' (2019)

Anders Matthesens kæmpesucces 'Ternet Ninja' blev som biograffilm set af ikke ringere end 850.000 danskere. Filmen blev den mest sete danske biograffilm nogensinde. Kæmpesuccessen fik rygterne til at svirre. Skulle Matthesen ikke smede mens jernet var varmt og følge op på sin succes? 

Anders Matthesen bekræftede selv rygterne, da 'Ternet Ninja' spillede sine sidste uger. Han følte sig forført af bogmediet og ville skrive en ny ’Ternet Ninja’. Nu er Ternet Ninja genopstået efter mødet med en glubsk narkohund i Bangkok Lufthavn. Han har en helt ny krop, men samme rapkæftede personlighed og stærke retfærdighedssans. Sammen med Aske sætter det umage makkerpar kursen mod Thailand for at opnå retfærdighed! Eller, egentlig skal de bare på charterferie med Askes familie, men det kan vel være det samme.

Den ternede ninja er langt fra familiens mest underholdende indslag. Familien inkluderer blandt andet papfar Jørn, der altid har gang i nye, spændende projekter, som kan sætte skaffe ham hæder og guld og grønne skove. Denne gang er det en tarm-app, der skal sikre ham hans pension. Sune er lige så tyk, ugidelig og irriterende som altid. Askes mor, Healeren Sirene, har en strålende aura forud for ferien. Med sig på slæb har de den fordrukne onkel Stewart, som man bare ikke kan slippe af med - uanset hvad man gør. Det bliver ikke en kedelig tur til Bangkok og man kan nærmest høre byen ryste af skræk.

Bøgerne er gennemillustrerede med sort/hvid stregillustrationer af Thorbjørn Christoffersen i samme tegnestil som tegnefilmen.

Om bogen 'Ternet Ninja' (2016)

Da Anders 'Anden' Matthesen i 2016 debuterede som børnebogsforfatter med bogen 'Ternet Ninja', gik det over al forventning. Skønt bogen var henvendt til familiens yngste, tog unge som gamle den ternede ninja til sig. Matthesens blev hyldet for sin skrivestil, hvor flere aviser kaldte ham arvtager til kultfænomener som Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter. Samtidig var det dog lykkedes Matthesen at holde den samme bramfri tone og sorte humor, som han hele sin karriere har været kendt for. I 2018 blev 'Ternet Ninja' filmatiseret, hvor Matthesen både satte sig i instruktørstolen, skrev sangene og lagde stemmer til samtlige karakterer på nær to. Danskerne strømmede til biografen og 'Ternet Ninja' slog de fleste danske spillefilmsrekorder og blev århundredes mest sete danske film.

'Ternet Ninja' finder sted i Matthesens univers, hvor vi før har befundet os i blandt andet  'Terkel i knibe'. Nu er Terkel dog vokset op, har fået en baby og har startet en populær blog efter at være blevet berømt for sin hovedrolle i Matthesens film.

Denne gang er det 13-årige Aske, der må løbe med alt opmærksomheden. Aske bor hjemme hos sin mor, healeren og klidbollemesteren Sirene. Det ville egentlig være til at holde ud, hvis det ikke var fordi, at hun var blevet kærester med den noget så irriterende Jørn, der oven i købet har slæbt sin søn Sune med ind i Aske og Sirenes liv. Aske har det ret stramt. Et af de eneste lyspunkter i hans liv er Jessica fra ottende, som han en gang imellem får lov til at kigge på fra den anden ende af kantinen. Og så er der jo heldigvis også Askes fordrukne Onkel, Stewart, der i det mindst altid er et festligt indslag i Askes liv.

Da Aske fylder 13, dukker Stewart fuld og upassende op til hans fødselsdag - ganske som han plejer. Stewart forærer Aske en ternet ninjadukke, han tilfældigvis er snublet over på vej hjem fra Asien. Ninjaen er besat af en forurrettet børnearbejders sjæl og et retfærdighedsgen, der siger spar to. Den er overbevist om at skulle rette op på al uretfærdigheden i Askes liv – men ninjaen har også sin egen, personlige agenda med til Danmark …

Køb bøgerne om Ternet Ninja

Vil du heller ikke gå glip af Ternet Ninjas vanvittige eventyr? Med ét enkelt klik kan du lægge begge bøger i kurven og glæde dig til timevis af rablende underholdning. Køb bøgerne om Ternet Ninja her!

Anders Matthesen om 'Ternet Ninja 2'

Anders Matthesen læser op af 'Ternet Ninja 2'

Om bogen 'Livsstil er en livsstil' (2021)

I ‘Livsstil er en livsstil’ giver livsstilsekspert A. Matthesen dig den ultimative guide til lykken. Måske har du nogle gange spurgt dig selv: “Kan jeg blive lykkelig?” Og ja! Det kan du. Du har guiden lige her.

‘Livsstil er en livsstil’ er bogen, hvor en af vore dages allerstørste og mest toneangivende livsstilseksperter, A. Matthesen, giver dig indsigt i sin helt enestående hverdagsspiritualitet. Alle vil opleve resultater – uanset hvem du er!

Som Livsstilscoach, firstmover, selvhjælpsguru, ernæringsekspert, krystalhealer, hestehvisker, åndemaner, lykkejæger, regnbuefanger, vægtvogter, stifinder, flottenheimer med baggårdspuma i ascendanten samt autodidakt indretningsarkitekt har A. Matthesen formået at skabe en sprudlende karriere ud af sin hobby og gøre livet til sin legeplads.

I sin perle af en bog, ‘Livsstil er en livsstil’, guider han dig til, hvordan du finder inspirationen og modet til at ændre dit liv. Og inden du tænker, at det bare er endnu en elendig selvhjælpsbog af en selvudnævnt lykkeprofet, som tror at kunne vise dig vejen til den perfekte krop, det lykkelige parforhold eller økonomisk autonomi, stopper vi dig. For sådan er denne bog ikke.

Denne bog er derimod vejen til din lykke. Og hvis ikke du i A. Matthesens råd og vejledning finder ind til det, der skal til for at styre dit liv i lykkens retning, finder du det nok ingen steder – overhovedet.

Mangler du stadig det sidste argument? Så får du det her fra A. Matthesens egen mund: ”Jeg siger ikke, at du ukritisk skal bruge denne bog som din eneste rettesnor i livet og tage alle mine sandheder for gode varer. Jeg SKRIVER det!”

Om Anders Matthesen 

Det er de færreste, der ikke har hørt om Anders 'Anden' Matthesen. Han har også været svær at undgå. Han har både gjort karriere som stand up-komiker, rapper, sanger, radiovært, instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, og i 2018 kunne han fejre 25 år som multikunster. 

Matthesens karriere begyndte i 1993, da han meldte sig til DM i standup. Han fik både en andenplads og blod på tanden. Han fortsatte stand up-karrieren og fik i 2000 sit egentlige folkelige gennembrud med CD-udgivelsen 'Hvad snakker du om?', som indeholdt en samling af sketches og sange, som Matthesen havde produceret til P3's 'Børneradio'. Matthesen producerede senere CD'en 'Arne Fortæller... Terkel i Knibe' i 2001, der senere blev til biografsuccessen 'Terkel i knibe' fra 2004. Samme år fik Matthesen sin debut på de skrå brædder som hovedrolleindehaver i 'Simon' Østre Gasværk. To år efter var han aktuel i biograffilmen 'Rene hjerter'. Foråret bød på det anmelderroste comedyshow 'Anden paa coke?', som han i 2008 fulgte trop med showet 'Anders Matthesen... vender tilbage'.

I 2009 debuterede han som instruktør i komediefilmen 'Sorte Kugler', hvor han også selv har hovedrollen. Det blev den mest sete danske film i biograferne i 2009. Samme år blev han hædret som 'Årets komiker' ved Zulu Comedy Galla, hvor han ved overrækkelsen meget famøst ytrede ordene: "Jeg elsker denne her pris, og nu vil jeg hjem og slikke på den", hvorefter han dækkede prisen i mundvand. Han vandt endnu en gang prisen til Zulu Comedy Galla i 2013 for showet 'ANDERS', der var udkommet året inden. Denne gang ventede han dog med at slikke på prisen til han kom hjem.

I 2016 kunne han for første gang skrive børnebogsforfatter på CV'et, da han udkom med 'Ternet Ninja'. Bogen blev solgt til filmatisering og ramte biografen med et ordentlig brag i 2018. Filmen strøg til tops, og Matthesen følger trop på bogudgivelsen i juni 2019 med 'Ternet Ninja 2'. I april 2021 udkom voksenbogen 'Livsstil er en livsstil' af guru og livsstilsekspert med det genkendeligt klingende navn A. Matthesen, og i 2024 udkommer tredje og sidste bog i Ternet Ninja-serien, 'Ternet Ninja 3'. 

Anders Matthesen

Hvis du kan li' Anders Matthesen, er du måske også til

1 Penge & Bacon
4(14)

kr. 169,95

kr. 149,95 med Shopping-fordele

2 Lille Allan - den menneskelige antenne
4.5(47)

kr. 144,95

kr. 129,95 med Shopping-fordele

3 Gangster farmor
4.5(149)

kr. 159,95

kr. 139,95 med Shopping-fordele

4 Meter i sekundet
4(2713)

kr. 164,95

kr. 144,95 med Shopping-fordele

5 Mustafas kiosk
4.5(6)

kr. 179,95

kr. 159,95 med Shopping-fordele

Machine Name: SAXO084