Du er ikke logget ind
LGBTQIA+-personer har naturligvis altid spillet en rolle i historien, men det er først her i nyere tid, at man har haft fokus på også at beskrive historien set gennem en regnbuefarvet prisme. Her har vi samlet historiebøger med en LGBTQIA+-vinkel, og her er masser af muligheder for at blive klogere på fortiden og på, hvad der bragte os til der, hvor vi står i dag.
'We Are Everywhere’ (2019) er titlen på et festfyrværkeri af en fotobog om Queer-frihedsbevægelsen. Bogen er lavet af indehaverne af den enormt populære Instagramkonto @lgbt_history. Gennem historiens kameralinser er bogen en skildring af protest, power og pride og en ærefuld fejring af 50-året for Stonewall-optøjerne.
'We Are Everywhere’ viser læseren, hvordan man kan – og skal – lære queer-historien for at kunne skabe et frit samfund i fremtiden.