Du er ikke logget ind
Litteraturen har alle dage været med til at forme den måde, kvinder og køn er blevet – og fortsat bliver – opfattet på. Historisk set er kvinders liv oftest blevet beskrevet af mandlige forfattere, mens kvindernes egne historier har stået i skyggen. Det har imidlertid ændret sig i takt med, at der er kommet mere fokus på kvindelige erfaringer og ligestillingsdebat. Tidligere kvindelige forfattere er kommet frem i lyset, er blevet nyoversat eller (gen)udgivet, vigtige beretninger har fået status som klassikere, og nye forfattere skriver i stigende grad om at være kvinde i dag.
Vi har samlet et bredt udvalg af bøger, der på forskellige måder tematiserer feminisme og som gør os klogere på, hvad feminisme egentlig er for en størrelse. Nogle er fagbøger om specifikke feministiske temaer, andre benytter sig af skønlitterære greb til at fortælle om erfaringer, der knytter sig til at være kvinde. Du kan desuden klikke dig videre og besøge vores side med de bedste feministiske børnebøger. Rigtig god læselyst!
Er du og husets yngre medlemmer interesseret i feminisme, har vi samlet et udvalg af bøger om feminisme i børnehøjde herunder. Men er det ikke nok, så smut ind forbi vores side, der udelukkende er dedikeret til feministiske børnebøger.
"Smittende entusiasme ... Sapfo toner frem i klare, levende farver"
– Weekendavisen