Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En teoretisk og praktisk gennemgang af retsforholdene for erhvervsdrivende juridiske personer
Selskabsret giver en grundig gennemgang af retsforholdene for selskaber og andre juridiske personer, som følges gennem alle relevante faser: Valg af retsform Stiftelse Interne regelsæt Kapitalforhold Ledelse Sammenlægning og overtagelse Koncernforhold Årsrapport og evt. revision Opløsning mv. Bogen omfatter både det lille anpartsselskab og det store aktieselskab, der eventuelt driver grænseoverskridende aktiviteter. Relevante internationale og EU-retlige aspekter inddrages i fremstillingen. Hovedvægten ligger på aktie- og anpartsselskaberne, men også andre retsformer behandles, herunder interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber, andelsvirksomheder, foreninger og fonde.
Nyt i 12. udgave
12. udgaven indeholder relevante opdateringer i forhold til ændringer i reguleringen af selskaber samt en opdatering i forhold til betydningsfuld ny praksis inden for bogens emner.Blandt de væsentligste nye temaer er et introducerende afsnit omhandlende bæredygtighed i selskabsretten og herunder de strømninger, som må antages at ville få indflydelse på den fremtidige regulering af selskaber. Desuden behandles de øgede muligheder for grænseoverskridende mobilitet, som følger af implementeringen af mobilitetsdirektivet i selskabsloven. 12. udgaven afspejler dermed den øgede internationalisering i selskabsretten, som også kendetegner det praktiske erhvervsliv, som selskaberne udgør en del af.
Målgruppe
Bogen rummer ligesom de foregående 11 udgaver en guldgrube af viden for både teoretikere, praktikere og studerende. Med bogens kobling af teori og praksis er bogen velegnet som både samlet fremstilling og opslagsværk for bl.a. advokater, revisorer, virksomhedsjurister, ansatte inden for retsvæsenet og studerende, der følger selskabsretlige fag på videregående uddannelser.
Om forfatteren
Gitte Søgaard er lektor og ph.d. Hun forsker og underviser i dansk og europæisk selskabs- og koncernret ved Aalborg Universitet. Gitte Søgaard er tillige advokat.
Professor, dr. jur., Erik Werlauff forskede og underviste ved Aalborg Universitet og havde gennem mange år sin egen specialiserede advokatpraksis. Han var desuden voldgiftsdommer i danske og internationale sager om erhvervsretlige forhold. Erik Werlauff døde i november 2021, og Selskabsret videreføres derfor i denne 12. reviderede udgave af Gitte