Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.
Episoder
20 episoder
Cykelrytter Mikkel Honoré flyttede til Italien i 2019 og blev halvt italiener. Han er italiensk gift, omgås og træner med de store italienske ryttere, nyder den italienske livsstil og optræder endda indimellem på italiensk fjernsyn som cykelekspert. Selvom Mikkel Honoré har forelsket sig i støvlelandet, har han stadigvæk begge ben på jorden, når det kommer til sit eget forhold til sin sport. I dette afsnit af 'Sejr' har vært Bastian Emil Goldschmidt besøg af Mikkel Honoré for at se tilbage på nogle af hans største præstationer på landevejen, mens Honoré forholder sig til livet som cykelrytter, og den konstante jagt efter nye resultater.
Vært: Bastian Emil Goldschmidt
Gæst: Mikkel Honoré
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
I foråret 2021 kørte Kasper Asgreen først over målstregen i monumentet Flandern rundt og ind på den helt store scene i cykelsporten. Samtidig satte det også høje forventninger til den unge rytters fremtid, og især til klassikerne i det følgende forår. En skade satte midlertid en stopper for de store resultater, og Asgreen har kæmpet en lang sej kamp tilbage mod toppen, som kulminerede i Tour de France 2023, hvor han tog en stor etapesejr.
I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er vært Bastian Emil Goldschmidt taget hjem til Kasper Asgreen i Kolding for at tale med ham om de store sejre, og om at kæmpe sig gennem smerten og de dårlige resultater under hans skade.
Vært: Bastian Emil Goldschmidt
Gæst: Kasper Asgreen
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
En andenplads i endagsløbet Fleche Wallone, top ti i Liege-Bastogne-Liege, dansk mester i linjeløb og en samlet sejr i etapeløbet Schweiz rundt. 2023 var et stort cykelår for Mattias Skjelmose, der for alvor slog sit navn fast i de danske cykelhjerter med sin aggressive kørestil og sin ligefremme fremtoning i medierne.
I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er Skjelmose gæst hos vært Bastian Emil Goldschmidt for at se tilbage på et begivenhedsrigt år på cyklen, og for at tale om forbilleder, træning og hvilke mål han har for sin fremtid i sporten.
Vært: Bastian Emil Goldschmidt
Gæst: Mattias Skjelmose
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild