Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab.Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.Tag med på en lydrejse til Roskilde Festival i dette tredje og sidste afsnit af musikpodcastserien ’Roskilde i hjertet’, som fortæller om festivalen i nullerne og tierne. Fra katastrofeåret 2000 – som forandrede Roskilde Festival for altid – til tierne, hvor popstjernerne blev inviteret med til festen. Som de største trækplastre.I de tre afsnit af ’Roskilde i hjertet’ fortæller vi – til tonerne af bands og artister som U2, Lou Reed, Nick Cave, Björk og Robyn – festivalens udviklingshistorie.Fra politisk hippie-happening til international megabegivenhed.Fra fest, ekstase og overgangsritualer til katastrofen, der ændrede alt.Fra fadølsrock målrettet folk i batikskjorte eller cowboystøvler til musikalske åbenbaringer målrettet den til enhver tid herskende ungdom.I år, hvor Roskilde Festival for første gang nogensinde er aflyst, giver vi dig festivalen som lydfortælling.Og vi gør det gennem tre mennesker, der alle bærer Roskilde i hjertet: Politikens musikeksperter Erik Jensen, Simon Lund og Pernille Jensen.Vært: Gudrun Marie Schmidt, kulturjournalist og daglig vært på ’Du lytter til Politiken’.