Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
Rejseholdets Historie er en podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.
Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.
Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.
Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet, og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narkoefterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.
I podcastserien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.
Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.
Episoder
6 episoder
Den 29. oktober 1980 blev to danskere tilbageholdt af spansk politi, da de ankom til Los Christianos på Tenerife i en båd, der var efterlyst via Interpol. Og det blev gennembruddet i en af danmarkshistoriens største sager om falskmøntneri, som trak tråde til Sverige, Thailand og Spanien.
I dette afsnit ser vi nærmere på Rejseholdets rolle i det internationale politisamarbejde og den grænseoverskridende kriminalitet.
Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.
I 1983 fik Rejseholdet ny chef. Hans navn var Per Kanding. Og han varslede nye tider i afdelingen, der blev opdelt i forskellige sektioner, som specialiserede sig inden for bl.a. drab, narko og økonomisk kriminalitet. Og spydspidsen blev drabssektionen, der i 1985 fik en fast stab på 15 medarbejdere, som kun skulle arbejde med drab.
Den nye drabssektion kom hurtigt på arbejde med en kompliceret sag i det nordlige Jylland. Sagen starter ved Roddenbjerg sø den 1. september 1985, hvor en jagthund markerer i sivkanten. To jægere går nærmere for at se, hvad hunden har regeret på. Det er et afskåret menneskeben.
I dette afsnit ser vi nærmere på nærdrab og politiets samarbejde med retsmedicinere.
Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.
Hvert år bliver der begået mellem 50 og 80 drab i Danmark. Af disse var mellem fem og ti relevante for Rejseholdet. Her var der tale om drab med ukendt gerningsmand. Politiet havde et lig, men ingen anelse om, hvad der var op og ned. Definitionen på et rejseholdsdrab var, at det lokale politi stod på bar bund, hvad angik gerningsmand, motiv og andre spor.
I juni 1969 fik Rejseholdet en assistancemelding fra Varde Politi, der stod med tre lig. Og det skulle blive en sag, der involverede både tysk og svensk politi.
I dette afsnit ser vi nærmere på retsmedicinernes rolle i efterforskningen og Rejseholdets samarbejde med andre landes politimyndigheder.
Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.