Putin - verdens farligste mand?

Lyt til første afsnit af vores serie ’Verdens farligste mand’. Det er et år siden, verden vågnede op til krig. Siden er tusinder af soldater og civile døde, millioner er flygtet, og i Vesten er vi pludselig blevet fortrolige med, hvem der har hvilket militært udstyr. Og alle tænker: Hvad foregår der i hovedet på Vladimir Putin? I et år har vi været på overarbejde for at forstå, hvem han egentlig er. En iskold KGB-agent, der legede demokrat, så længe det tjente hans sag? Eller bare en forbitret kejser af et svundet imperium? For hvad er opskriften på at blive man verdens farligste mand? Det forsøger vi her at finde ud af. Det begynder i en baggyde i 1950’ernes Leningrad.Serien er fra juli 2022.I dette afsnit kan du høre, hvordan Putins liv begyndte i Leningrads baggyder i 1950’erne, hvor han som fattig slagsbror lærte, at det gælder om at slå først – og helst så hårdt, at modstanderen ikke rejser sig igen. Allerede som teenager drømte han om at blive spion. Men da han på nærmeste hold oplevede Sovjetunionens kollaps som udsendt agent, satte det sig som et traume. Og da han i den kaotiske kapitalisme, der fulgte, viste sig som en mester i at smøre de rigtige og bygge et netværk, steg han til manges overraskelse hurtigt i graderne. Før en krig gjorde ham til præsident.Find de sidste tre afsnit under ’Putin - verdens farligste mand?’

I dette afsnit kan du høre, hvordan Putin i 2014 ganske enkelt konfiskerede Krimhalvøen fra Ukraine. Det var en ren erobringskrig. Bare uden kamp. Og i Vesten var protesterne højlydte, men afmægtige. Året efter øjnede Putin en chance for at vinde Ruslands plads på den storpolitiske scene tilbage, da han gik ind i krigen på diktatoren Bashar al-Assads side. Hjemme voksede utilfredsheden. Anført af anti-korruptionsaktivisten Aleksej Navalny. Men da et dramatisk forsøg på at tage livet af Navalny i 2020 slog fejl, endte Putin-modstanderen i stedet i fængsel. Og så blev der stille. Indtil torsdag den 24. februar i år.

I dette afsnit kan du høre om, hvordan Rusland lider af en slags fantomsmerter oven på opløsningen af Sovjetunionen. Og mest ondt gør det åbenbart at have mistet Ukraine.I opløbet til præsidentvalget i Ukraine i 2004 blev den vestligt orienterede kandidat, Viktor Jusjtjenko, forgiftet og slog voldsomt ud i ansigtet. Og i de næste år kaldte Putin Sovjetunionens opløsning for den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede og tordnede imod NATOs trængen sig ind på Rusland. Imens fulgte det ene spektakulære mord det andet. På politiske modstandere, kritiske journalister og frafaldne agenter. Men det var først, da det andet oprør brød ud i Ukraine i 2014 – med blodige kampe på Maidanpladsen – at lunten til det, vi ser i dag, blev tændt.