Pibende hængsler

"Pibende hængsler" af Arne Hardis er en fascinerende gennemgang af en problematisk tid i Socialdemokratiet historie, hvor en lille, indsnævret gruppe af socialdemokrater under Anden Verdenskrig lod sig forføre af deres fascination af Tyskland og det nazistiske riges politik.

Thorvald Stauning, der var statsminister af Danmark indtil sin død i 1942, var fortaler for at samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Ligesom en række af sine partifæller var Stauning fascineret af den tyske planøkonomi og mente formodentligt, at krigen ville slutte med at tyskerne vandt og at Danmark ville blive tvangsindlemmet i et nazistisk rige. Stauning døde før krigen vendte, men selv efter hans død fortsatte flere socialdemokrater med at dyrke det tyske - enkelte sprang endda ud som udtalte nazister. Deres argumenter var, at de fulgte i Staunings fodspor og fulgte partilinjen, men Socialdemokratiet efter Stauning besluttede sig for at rydde ud i deres geledder og gøre internt op med afvigerne i partiet.

"Pibende hængsler" er skrevet af Arne Hardis, journalist og politisk redaktør ved Weekendavisen, der i bogen går i dybden med denne tid i historien. På indlevende vis fortæller han om opgøret mellem tyskvenlige og tyskfjendtlige socialdemokrater, samt hvordan problemstillingen udfoldede sig. Hardis fortæller blandt andet om partifolk som Jens Otto Krag, der forlod den tyskfascinerede kreds i tide, og nazistiske Harald Bergstedt, som var forfatteren til "Solen er så rød, mor" og "Jeg ved en lærkerede".