Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Det andet sted" er Rachel Cusks spiddende skildring af familiens, begærets og alderdommens skrøbelighed.
I romanen følger vi en kvindelig forfatter, som inviterer en kunstmaler hjem til sit afsides landsted i England, hvor hun lever med sin mand. Hun har længe været fascineret af kunstmaleren, og ønsker han maler i hendes nyistandsatte kunstneranneks. Efter mange måneder dukker kunstneren pludselig op med sin betagende, unge elskerinde. Nu begynder et kompliceret og ødelæggende socialt spil for dem alle. Forfatteren søger konstant malerens opmærksomhed, som afvises hårdhændet, indtil han accepterer at male hende. Langsomt fremmanes deres mørkeste sider, mens ægteskabets og familiens fundament styrter sammen i marsklandets klaustrofobiske landskaber.
Rachel Cusks "Det andet sted" er en stringent, elegant og rasende roman, som på overbevisende vis fortæller os om det moderne liv.