Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I 2009 debuterede Theis Ørntoft med sin digtsamling “Yeahsuiten” og i marts 2014 fulgte han op med denne anden udgivelse: “Digte 2014″.
“Digte 2014″ handler om, hvordan en 30-årskrise – i bogstaveligste og poetiske forstand – kan blive skyld i verdens undergang, samt hvordan det er at være i live i et årtusinde, der er på kanten af ødelæggelse.
Der bliver fyret op for en god civilisationskritik; og dette med en gennemgribende humor, der virkelig lægger op til tankevirksomhed.
Samlingen er blevet rost til skyerne af anmelderne, og er bl.a. blevet kaldt et hovedværk i de sidste ti års danske lyrik.
Forfatteren Theis Ørntoft dimiterede fra forfatterskolen i 2009 og kan med rette kaldes en af dansk lyriks lovende stemmer.