Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I Peberkager viser Marit Holland, at en klassisk peberkagedej kan bruges på uendelig mange måder, så du på forskellig vis kan skabe den helt rigtige julestemning.
Peberkager med karamelfyld vil med sikkerhed glæde både store og små. Eller hvad med at bage peberkagedejen i et vaffeljern og lave små juledesserter? Vil du lave spiseligt julepynt, er mulighederne uendelige. Pynt de klassiske peberkager, og fremstil små julemænd, juletræer, stjerner, julekugler og meget andet, der kan pynte rundtom i huset eller på træet. Her er der masser af inspiration til netop denne hyggelige klassiske julesyssel.
Bogen indeholder opskrifter på peberkager, der er hurtige og nemme at bage, samt peberkager, man med fordel kan bruge tid på og hygge sig med, så detaljerne og pynten bliver helt rigtig. Med andre ord er der noget for enhver (jule)smag.