Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Når parforholdet er ved at gå op i sømmene, søger mange mennesker hjælp hos en professionel parterapeut. Dette betyder, at parterapi er blevet et fagområde i voldsom vækst og at gode parterapeuter er efterspurgt. "Parterapi - på gestaltterapeutisk grundlag" hjælper psykoterapeter til at efteruddanne sig og udvide deres faglige kompetencer, så de både kan arbejde med individuelle klienter og med par.
"Parterapi - på gestaltterapeutisk grundlag" er en brugs- og undervisningsbog, der henvender sig til terapeuter, der vil lære at arbejde med par, eller som allerede arbejder som parterapeuter. I sin bog gennemgår psykologen Hanne Hostrup systematisk parterapiens forudsætninger, etik og metode, samtidig med at gøre det klart, hvordan parterapi og individuel terapi adskiller sig fra hinanden. Efter hvert kapitel følges den teoretiske gennemgang op af mange eksempler, der beskriver, hvordan terapien kan forløbe i praksis.