Du er ikke logget ind
Saxo er Danmarks første og største internetboghandel og en af landets største lyd- og bogstreamingtjenester med lyd- og e-bøger samt podcasts. Vores digitale hylder bugner af bøger på mange forskellige sprog, og vi har flere millioner danske og engelske titler i alle genrer og formater: trykte bøger, lydbøger og e-bøger.
Fortællingen om Saxo er et eventyr, som begyndte tilbage i 1961. Det var året, hvor et ungt ægtepar slog dørene op til en ny boghandel på Østerbro i København, og her forbandt de læsere og bøger igennem årtier. Det gør vi stadig hos Saxo, og siden 2001 har vi gjort det online med ambitionen om, at alle, uanset hvor i landet man bor, skal kunne få adgang til de verdner af underholdning, store fortællinger og ny viden, som lyden og litteraturen rummer.
Hos Saxo ved vi, at ikke to læsere er ens. Derfor tilbyder vi skræddersyede medlemskaber, som imødekommer forskellige læse- og lytteønsker.
Vores mest populære medlemskab er Saxo Premium, som vi i al beskedenhed mener, er det ultimative lyd- og bogmedlemskab. Med Saxo Premium får du nemlig rabat på både fysiske og digitale bøger, fri fragt, streaming af e- og lydbøger samt podcasts i Saxos app, mulighed for at sælge dine brugte bøger på Saxo.com og eksklusiv adgang til arrangementer, der sætter dine læseoplevelser i perspektiv.
Læser du kun bøger på papir, sværger du til lyd- og bogstreaming, eller er du mellem 18-28 år, har vi også et medlemskab til dig. Find det Saxo-medlemskab, der passer dig, lige her.
Som Danmarks største onlineboghandel og en af landets mest populære lyd- og bogstreamingapps er Saxo en markant vidensbank med indsigter i danskernes læse-, lytte- og købsvaner. Dataene bruger vi til at give læserne de bedste anbefalinger og læse- og lytteoplevelser, og vi stiller gerne vores viden om tendenser og adfærd til rådighed for medierne.
Hver måned opdaterer vi Saxos markedsindeks, hvor vi deler tendenshistorier fra lyd- og bogverdenen, toplister, købs- og streamingdemografi samt flere indsigter i danskernes læsevaner baseret på vores anonymiserede data. Her kan alle få indblik i, hvordan det læsende Danmarks ser ud og former sig.
En gang om året udgiver vi rapporten ‘Sådan læser vi’, der er baseret på vores årlige læseundersøgelse, hvor vi spørger ind til danske læseres læse- og lyttevaner. I 2023 deltog over 12.000 læsere i undersøgelsen, og du kan læse rapporten her.
Hos Saxo ved vi, hvor stor betydning bøger og evnen til at kunne læse har for et menneskes muligheder i livet. Derfor har vi hos Saxo siden 2018 haft et samarbejde med UNICEF, hvor vi med hjælp fra Saxos læsere støtter UNICEFs arbejde med at sikre uddannelsesmulighederne for børn i alle verdens lande.
Støtten til UNICEF kommer bl.a. fra mikrodonationer fra Saxos læsere. Hver gang man køber en bog på Saxo.com, kan man vælge at lægge 10, 25 eller 50 kr. oveni købet, som går ubeskåret til UNICEF.
Enhver donation til UNICEF hos Saxo bidrager til uddannelse af børn i alle verdens lande, og på den måde støtter vi sammen op om FN's verdensmål nr. 4 om retten til kvalitetsuddannelse for alle – uanset hvem man er, og hvor man bor.
Den vision er der rigtig mange af Saxos læsere, der forstår og kan se vigtigheden af, og i 2023 rundede donationsbidragene fra læserne intet mindre end 4 millioner, som er gået ubeskåret til UNICEFs arbejde. Læs mere om Saxo og UNICEFs samarbejde her.
Foto: Unicef
Saxo har eksisteret siden 2001, men vores historie begynder faktisk allerede i 1961. På Østerbro i København åbner et ungt ægtepar den boghandel, der skal gøre deres interesse for bøger og læsning til deres levevej. De to unge boghandlere skaber hurtigt et nært forhold til kunderne, lærer deres litterære præferencer at kende på fingrene og inviterer gerne på kaffe imellem boghylderne.
Boghandlersønnen lytter til de voksnes snak om bøger og bogbranchen og er ikke særlig gammel, før han får lov til at hjælpe til med ekspeditionerne. I 2000 overtager han butikken, og selvom internettet kun er i sin spæde begyndelse, udvider han året efter butikken med en internetbutik med ønsket om, at alle fra Brovst til Bornholm skal kunne få adgang til bøger.
Omsætningen stiger hurtigt, og Saxo bliver udnævnt til ‘Gazellevirksomhed’. Men på kælderlageret i den lille butik på Østerbrogade begynder kaos at melde sig. Bordene segner under vægten af de mange bøger, og de ansatte træder hinanden over tæerne. Saxo har vokset sig så stort, at det håndholdte arbejde må erstattes af automatisk pakning. Saxos medarbejdere løber stærkt for at klare omstillingen, og paradoksalt nok er succesen lige ved at tage livet af virksomheden.
Op gennem 00'erne kommer flere bogforhandlere på markedet. Saxo, der nu er ren onlineboghandel, får konkurrence af supermarkederne, og det ændrer bogmarkedet markant. I 2009 får Saxo JP/Politikens Hus som medejere og opnår en styrket position i markedet, og i 2019 får JP/Politikens Hus fuldt ejerskab af Saxo.
Det ligger i Saxos dna at bevæge sig med forbrugsvanerne, og derfor udvider Saxo i 2019 boghandelen med en bogstreamingtjeneste. Der bliver investeret store kræfter i at udvikle Saxos app og et online inspirationsunivers, som tilsammen skal tilbyde den bedste kundeoplevelse hos Saxo. I 2024 udvider Saxos sit streamingunivers betydeligt og tilføjer streaming af podcasts til medlemmernes værditilbud. På få år udvikler Saxo sig fra at være danskernes foretrukne online boghandel til også at være en af landets største lyd- og bogstreamingtjenester – sådan som tusindvis af læsere kender Saxo i dag.
I dag ligger Saxos kontor på Rådhuspladsen i København, og herfra arbejder vi hver dag på at udbrede glæden ved litteratur, læsning og bogen i alle dens formater.
Den unge boghandler med søn og datter på trappen i boghandlen på Østerbro.
Foto: Privat
Team Saxo, 2024
Foto: Philip Høpner, PR-foto
Hos Saxo elsker vi bøger og alt det gode, bøger gør for den enkelte og for samfundet. Derfor ser vi det også som vores fineste opgave at udbrede litteraturen i alle dens former og formater. Når det er sagt, sætter bøger – som al andet forbrug – et aftryk på miljø og klima, som vi skal søge at minimere.
Vi arbejder ud fra en ESG-taksonomi med områderne ’klima og ressourcer’, ’trivsel og diversitet’ og ’selskabsledelse og etik' som integrerede elementer i vores generelle strategiarbejde, og det kan du læse mere om her.
Jeppe Vestergaard Trier
Adm. direktør
+45 2681 2401
Rasmus Burkal
Digital direktør
+45 5192 5192
Kasper Sværke-Pedersen
Økonomidirektør
+45 6150 5120
Mette Nysteen
Kommerciel direktør
+45 4086 3791
Stig Ørskov, administrerende direktør for JP/Politikens Hus.
Saxo er ejet af JP/Politikens Hus.
For pressehenvendelser kontakt Saxos presse- og kommunikationsansvarlige, Lærke Jürs.
Mail: laju@saxo.com
Telefon: +45 6179 5546
Har du brug for hjælp, kan du ringe eller skrive til os. Du finder kontaktoplysninger og åbningstider for vores kundeservice her, hvor du også kan finde svar på mange gængse spørgsmål.
Det hele startede på Østerbrogade i 1961.
I dag kan du stadig købe bøger i boghandlen på Østerbro i København, og få en god snak med Saxos boghandler bag skranken.
Kig forbi, hvis du er i nærheden, og hvis du synes, at bøger er bedst, når man kan røre ved dem.
BOGhandleren Østerbrogade
Østerbrogade 200
2100 København Ø
Åbningstider
mandag 10-17:30
tirsdag 10-17:30
onsdag 10-17:30
torsdag 10-17:30
fredag 10-18:00
Saxos kontor ligger i indre København på Rådhuspladsen og tæller ca. 65 medarbejdere, som har dét tilfælles, at vi hver dag arbejder dedikeret for at udbrede alt det gode, bøger gør for os og for samfundet.
Gode kollegiale relationer er en forudsætning for et godt arbejdsliv – det tror vi på. Derfor holder vi også gerne sociale arrangementer, når klokken slår fyraften, som f.eks. fredagsbarer, DHL-stafet og øl-, læse- og strikkeklub.
Hvis du gerne vil være en del af en arbejdsplads med lige dele højt til loftet og høje ambitioner, er du mere end velkommen til at kontakte os.