Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Når dine elever skal til prøve i mundtlig engelsk. Prøveserien - folkeskolens afgangsprøver - til lærerenDette hæfte er tænkt som en håndsrækning til den engelsklærer, der skal have sine elever op til den mundtlige afgangsprøve. Der er her i oversigtlig form givet en kort, samlet fremstilling af de bestemmelser, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udsendt, dvs. ikke alene prøvebekendtgørelsen, men også de tilhørende retningslinjer og vejledninger, herunder PEU-hæfterne.Lærerhæftet behandler prøvens faser og elementer, herunder arbejdet op til prøven, selve prøveforløbet inklusive vurderingsfasen samt prøvens efterbehandling. For klarhedens skyld er den disponeret i fem hovedafsnit: Hvad der skal tages højde for før prøven, ved selve prøven, ved bedømmelsen og efter prøven samt diverse oversigter mv. Intentionen med hæftet er, at juridiske og kommenterende tekster og forklarende og vejledende figurer tilsammen skal give læreren et klart overblik over vilkår og valgmuligheder for både elever og lærere ved afgangsprøven i engelsk.Til materialet hører også et elevhæfte, som sikrer at eleverne er godt forberedt til at gå til mundtlig eksamen i engelsk. Læs mere om elevhæftet til mundtlig engelsk