Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Som mor gennemlever du store forandringer i din krop, din livsstil og måske endda i din identitet. Mindfulness for dig som mor med det lille barn er en praktisk bog om at leve bevidst nærværende i forhold til dig selv og dit lille barn. Mindfulness kan hjælpe dig til:
· At komme bedre i kontakt med din krop og med, hvad der foregår i sindet.
· At opnå den særlige mentale smidighed, som gør, at du kan møde store forandringer ikke-dømmende og nysgerrigt, så du ikke lader dig rive ud af kurs af forbigående tanker og følelser.
· At acceptere dig selv og dit barn - også når det at være mor er stressbetonet og svært.
· At forholde dig konstruktivt til smerter, sorg, bekymringer og andre tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
· At være mere tilstede i din kontakt med dit barn, så du kan fange alle de små muligheder, der opstår for at have det sjovt og rart med dit barn.
Mindfulness er en livsindstilling, en måde at være på, som kan trænes. Hvordan kan du se i bogens mange øvelser og eksempler fra hverdagen med det lille barn. Der gives ingen opskrift på, hvordan du skal være mor, men der vises derimod veje til, hvordan du kan lære at give slip på forventningen om at være ekspert og perfekt som mor, så du kan tillade dig at være nybegynder og lære og vokse i takt med dit barn.