Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En sand historie, omhandlende den danske sygeplejerske, Berit, der lokkes til bryllup i Kairo af sin saudiarabiske forlovede, Ali. Her bliver hun overmandet og bedøvet, hvorefter en provokeret abort foretages mod hendes vilje, halvvejs henne i svangerskabet.
Med nød og næppe reddes hun i sikkerhed af Den danske Ambassade i Egypten.
De følgende par år kæmper hun en stædig - men håbløs - kamp for at få de skyldige sat for en domstol.
Et endeligt og stormfyldt opgør finder først sted 6 år senere, da Berit arbejder midlertidigt i Saudi Arabien og her tilfældigt støder ind i Ali igen.
Drevet af behovet for at komme til bunds i motivet for forbrydelsen og eventuelt kunne opnå beviser herfor, indleder Berit et fornyet, men særdeles farligt bekendtskab med Ali.
En historie, som i sin fulde længde er så dramatisk og gribende, at man sagtens kunne se den for sig som en spillefilm.«
Vibeke Skov - Jyllands Posten 21/11 2004
Hendes bog er befriet for hævntørst og bitterhed over for de myndigheder, der svigtede hende. Ret beset er det en bog om en kvinde, der under eksotiske omstændigheder blev udsat for dramatisk ondt.
Bogen foregår nærmest som i en film - hvad det meget vel kunne blive - i saudiarabiske gademiljøer, eksklusive hoteller, solbeskinnede strande og under vældig frygt.«
Anderts Jerichow - Politikken 13/11 - 2004
...barske oplevelser, som ikke kunne være skruet bedre og mere dramatisk sammen af en kriminalforfatter.
Den bog kan anbefales. Den fortjener at blive læst.«
Harald Schrøder - RingkøbingAmts Dagblad 27/11 - 2004