Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Lumos! Med kun et spinkelt lys fra vores tryllestave lister vi i hælene på vores Gryffindorvenner, når de begiver sig afsted for at konfrontere Malfoy og hans kumpaner. Er det modigt eller dumdristigt? Det er netop spørgsmålet, når det kommer til både denne og andre centrale scener i dette kapitel.
Vi har valgt, at temaet skal være 'dumdristighed', og med dette valg afslører vi måske, at der er en Hermione gemt i os begge. Bedøm selv, om vi burde lære at give mere plads til vores indre Ron Weasley.
Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
- Er det oprindeligt Malfoys intention at dukke op til midnatsduellen mod Harry – og hvorfor vælger han Crabbe som sin sekundant?
- Hvordan kan Harry og co.’s nattevandring ses som forvarsel for centrale scener og alliancer senere i bogserien?
- Hvilken rolle spiller skildringerne af Ron og Hermione for læserens nuancering af Harrys karaktertegning?
I Lumossegmentet gør Rikke os klogere på den ædle kunstart troldmandsdueller og fører os gennem skelsættende dueller i Harry Potter-serien.