Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Mennesket bag monsteret
5.0

Mennesket bag monsteret

  • Format
  • Podcastshow
  • Dansk

Indgår i podcast-biblioteket

Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app

Bliv medlem

Udforsk podcast-biblioteket

Hent Saxos app


Beskrivelse

Hvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Men det er præcis det, som psykolog og criminal profiler, Florence McLean, gør i podcastserien 'Mennesket bag monsteret', når hun undersøger hvad der får et menneske til at slå ihjel.

I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' undersøger Florence McLean hvorfor amerikanske Arthur Shawcross blev seriemorder. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Udgivelsesdato17-09-2024
  • Udgiver saga
  • FormatPodcast

Episoder

6 episoder

Mennesket bag monsteret Arthur Shawcross del 1: Den traumatiserende barndom

D. 6. juni 1945 bliver Arthur John Shawcross født i Kittery, Maine i USA. Mange år senere slog Shawcross mange mennesker, især kvinder, ihjel og blev seriemorder. Men var der allerede tegn på mistrivsel i hans unge år? Det er det som dette første afsnit af 'Mennesket bag monsteret' handler om, når vært Florence McLean undersøger Shawcross barn- og ungdom for at finde kilden til, at han udviklede sig så skævt som han gjorde. Med i studiet for at fortælle om hvordan man skal imødekomme børn og unge der mistrives, og hvordan man kan forsøge at stoppe en farlig udvikling, er Morten Jarmer, psykolog og leder ved Børnehus Hovedstaden.

Vært: Florence McLean

Gæst: Morten Jarmer

Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen

I rollen som Arthur Shawcross: Peter Zhelder

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

september 17, 2024
Mennesket bag monsteret Arthur Shawcross del 2: Drabelige fantasier i Vietnam

Som ung melder Arthur Shawcross sig til hæren og bliver sendt til Vietnam som reservespecialist. Der findes ingen optegnelser fra Shawcross tid i Vietnam, men de ting han fortæller efter han kommer hjem er skrækindjagende. Spørgsmålet er om de ting han fortæller er rigtige, eller om det er voldsfantasier fra et forstyrret sind? I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvad der sker med et menneske, når det drager i krig, og hvad der sker med en i forvejen traumatiseret person, når det udvikler nye traumer? Kan det være med til at føre en person endnu længere ud i mørket? Med i studiet for at hjælpe med at svare på de spørgsmål er speciallæge i psykiatri Morten Kjølbye.

Vært: Florence McLean

Gæst: Morten Kjølbye

Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen

I rollen som Arthur Shawcross: Peter Zhelder

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

september 24, 2024
Mennesket bag monsteret Arthur Shawcross del 3: De første mord

D. 7. maj 1972 begår Arthur Shawcross sit første kendte mord. Mordet på den blot 10-årige Jack Blake bliver desværre ikke det sidste, og blot få måneder senere dræber han 8-årige Karen Hill. I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvorfor Shawcross begynder at dræbe, og hvorfor det i disse tilfælde går udover to uskyldige børn. Med i studiet for at hjælpe med at at forstå hvad der sker med en politistyrke, når et barn forsvinder eller findes myrdet er tidligere drabschef og chef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen.

Vært: Florence McLean

Gæst: Bent Isager-Nielsen

Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen

I rollen son Arthur Shawcross: Peter Zhelder

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

oktober 01, 2024

Machine Name: SAXO082