Menneskeret

Da Danmark og en række andre lande efter krigen tilsluttede sig Menneskerettighedskonventionen, forestillede mange sig, at menneskerettighederne især havde med udenrigspolitik i fjerne lande at gøre. Sådan er det ikke længere. Menneskerettighederne har i dag stor indenrigspolitisk betydning. Det er helt normalt at blande sig i andre landes indre forhold med henvisning til menneskerettighederne, og det er normalt for borgerne at klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis de føler, at deres grundlæggende rettigheder bliver krænket.

I Danmark tog udviklingen for alvor fart fra slutning af 1980'erne, hvor en række banebrydende sager satte menneskerettighederne på den indenrigspolitiske dagsorden. Siden da har udviklingen taget fart, og i dag er der oplagt en potentiel konflikt mellem det danske demokrati og domstolen i Strasbourg.

I Menneskeret: en demokratisk udfordring stiller dr.jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen skarpt på menneskerettighedernes betydning i dag. Hvad har menneskerettighederne betydet for udviklingen af Danmark og det internationale samfund de seneste fem årtier? Hvordan påvirker menneskerettighederne nationale forhold? Hvordan kan danske politikere forholde sig til menneskerettighederne, og udgør de i sidste ende en demokratisk udfordring?