Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dette er historien om Den danske Marquis, Marcel de Sade. En personlig beretning om en særpræget mand, der har levet et dramatisk liv fyldt med glimmer og glamour, men også velskjulte, smertefulde stunder. Marcel de Sade kreerede for mere end 50 år siden sin egen forunderlige verden. Allerede som ganske ung brød han med alle normer og rejste ud i verden. Mange berømtheder fra specielt Frankrig og USA flokkedes dengang om den elegant klædte og dyrt ekviperede mand, der så tydeligt skilte sig ud fra mængden. Også i Danmark var Marquisens ekstravagante fester og interessante persona et stort samtaleemne i de år, og han bliver kendt som Danmarks første celebrity. Domstole og presse gav ingen nåde til Marquisen. Alligevel kan han nu se tilbage på et liv blottet for jantelov og små tanker. Hans historie er her fortalt til og uddybet for Pernille Frydensbjerg.