Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I kapitel 16 i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer når Harry og Ron endelig frem til, at det er en basilisk, der er skyld i de mange forsteninger. Derfor vil vi i dette afsnit forsigtigt nærme os den over ti meter lange majestæt for på den måde at tegne et billede af den monstrøse skabning.
Det viser sig, at basilisken ikke blot er et fabeldyr skabt af J.K. Rowling, men derimod en ældgammel skabning, der har skræmt både mugglere og magikere i umindelige tider.
Vi dykker ned i disse gamle kilder og bliver klogere på slangernes konge, dens levesteder og dens mange dødbringende egenskaber – foruden det dødbringende blik har den nemlig andre frygtindgydende kropsdele, som er værd at kende til, hvis man vil have en chance for at overleve eller (endnu bedre!) undgå et møde med det slimede monster.
Endelig inddrager vi den symbolske verden, hvor vi blandt andet lærer mere om basilisken gennem græsk og nordisk mytologi, naturfilosofien og i kristendommen, hvor en særlig, fjerklædt forkynder spiller en fremtrædende rolle.
I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Pauline, som igangsætter en fuldt fortjent hyldest til alletiders yndlings-sekundant, Ron Weasley.
Alliér dig med din bedste og mest loyale ven, knib øjnene sammen og begiv dig ind i mørket, hvor den krybende dræber lurer – hvis du tør!