Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad sker der, når vi dør? Det spørgsmål har optaget mennesker på tværs af tidsaldre og kulturer. Det har ofte været set som religionens opgave at komme med et svar, og den religiøse forestillingskraft har da også tilvejebragt en rigdom af fantastiske billeder af livet i de dødes verden. Billeder, som er dybt fascinerende selv for et moderne menneske.
I syv artikler præsenteres forskellige forestillinger om livet efter døden, som de gør sig gældende i de største religioner – jødedommen, kristendommen, islam, buddhismen og hinduismen – men også i ateistisk filosofi og senmoderne civilreligion og nyreligiøsitet.
"En glimrende introduktion til en religiøs tankeverden, som har fascineret og såmænd også givet trøst og håb igennem årtusinder." Erling Andersen, JydskeVestjysten
"Vil med stort udbytte kunne læses af enhver med interesse for emnet." Lars Sandbeck, Politiken
"En spændende og interessant gennemgang af verdensreligionernes opfattelse af livet efter døden." Hans Michelsen, DanskBiblioteksCenter