Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kreativitet i ergoterapi beskriver og analyserer kreativitetens mange udtryk ud fra flere forskellige perspektiver: dels som en etableret dimension af ergoterapeutiske arbejdsmetoder og faglige erfaringer, og dels som et aktuelt og efterspurgt grundlag for ergoterapeutens bidrag til ny vækst og innovation i fremtidens social- og sundhedsvæsen.
Bogens opbygning
Bogen indeholder mange praktiske eksempler på, hvordan kreativitet viser sig i ergoterapeutens arbejde med mennesker, men også med de systemer, omgivelser og organisationer, som mennesker arbejder og lever i. Bogen beskriver også, hvordan ergoterapeuter arbejder og tænker kreativt, samt med hvilke begrundelser og målsætninger de kombinerer kreative strategier og faglige procedurer.
Målgruppe
Kreativitet i ergoterapi henvender sig til studerende og undervisere på ergoterapeutuddannelsen og til ergoterapeuter med interesse i at fordybe sig i begreber og metoder inden for innovation og kreativitet.