Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kræft for viderekomne tager udgangspunkt i vores forhold til lidelse, både som individer, i de forskellige behandlingssystemer og i sundhedspolitikken. Merete Birkelund argumenterer for, at indsatsen over for kræft ikke skal bæres af angst og panik, men af indsigt, klarhed og evne til at se uvisheden i øjnene.
Drømmen om helbredelse, som bærer både den etablerede og alternative behandling, spærrer for et mere realistisk sygdomssyn, hvor kræft betragtes som en kronisk sygdom. En sygdom, hvor man ikke betragtes som enten helbredt eller døende, men hvor man lærer sygdommen at kende, og i større grad lægger vægt på kroppens egne reparationsmekanismer og mindre destruktive symptombehandlinger end de nuværende.