Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I romanens første historie møder vi ægteparret Pia og Dan Munch. Han er kriminalassistent, og hun er sygeplejerske. De er trængt i deres ægteskab, og fortiden spiller ind. Samtidig har en morder placeret en stribe kraftige bomber rundtomkring i København. Det presser Dan til det yderste, også på hjemmefronten.Sagen tager også udgangspunkt i hjemvendte soldater og det, de må slås med, for eksempel PTSD. Flere sager spiller ind, og spændingen stiger kraftigt. I romanens anden historie er lokationen rykket til Herning. Spændingen er stadig høj, og Pia og Dan bliver udfordret i hverdagen. Historien tager denne gang udgangspunkt i psykiatrien. Nogle har det svært og bliver afvist. Hvad gør det ved dem? Samtidig har Herning fået en ny gangsterkonge, der ikke spiller efter reglerne.I romanens tredje historie bliver en ny sag sammenlignet med en gammel, og spørgsmålet er, bliver plejebørn altid behandlet med respekt? Fortiden, den har en konsekvens.
Uddrag af bogenDan gik ind gennem en stor dobbelt glasdør og mødte Adam lige indenfor. Dan bemærkede Adams ansigtsudtryk, der mindede om gråvejr på en varm sommerdag, hvor der ikke burde være skyer på himlen. – Jeg kan sgu ikke rigtig lide det, Dan, sagde Adam. – Hvad mener du? – Det er en bombe. En rigtig kraftig en. Der er brugt C4-plastiksprængstof, kunne vi se, og detonatoren er ikke lavet af en amatør. Det ser sgu professionelt ud, men jeg kan bedre vise dig det nede i mit laboratorium. Dan gned sine øjne og rystede på hovedet. – For helvede også, hviskede han. Dan fulgte efter Adam hen ad en lang gang og ned ad en bred trappe. Han sukkede på vej derned og tænkte, så det knagede højere end larmende. Hvem i alverden gør den slags? Hvorfor et forholdsvis lille hotel på Vesterbro? Hvad er begrundelsen, eller var der overhovedet nogen grund? Var det bare, fordi nogen kunne? Var det banderelateret?
Om forfatteren KIM MICHAEL LADEGAARD SCHREWELIUS (f. 1963) er opvokset i Brøndby Strand. Han har, siden han var barn, haft en stor lyst til at fortælle historier. Det er blevet til en stribe bøger siden debuten i 1995. Senest har han udgivet krimien Når hyænerne griner.