Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kognitionspsykologi er videnskaben om, hvordan vi opfatter, lagrer og anvender information og viden. Feltet beskæftiger sig altså med, hvordan vi erkender, forholder os til og reagerer på den materielle, personlige og sociokulturelle verden.
"Kognitionspsykologi" er en omfattende introduktion til kognitionspsykologien og dækker feltets hovedområder, herunder perception, opmærksomhed, korttids- og langtidshukommelse, tænkning, vurdering og beslutningstagning, sprog, følelser og bevidsthed.
"Kognitionspsykologi" tager udgangspunkt i klassisk forskning, men skildrer også den nyeste forskning i f.eks. hverdagslivets kognition og i hjernens funktioner. Bogen indeholder eksempler, illustrationer og refleksionsspørgsmål samt interviews med skandinaviske forskere.