Kogalskab

Kogalskab eller BSE er forekommet i den danske kvægbestand siden begyndelsen af 1990'erne og vil stadig optræde også efter 2005. Danmark har det største kødforbrug i EU, men Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har været langsomme til at håndtere BSE-problemet. Faktisk har Fødevaredirektoratet skjult et BSE-tilfælde hos en danskfødt ko i 1994. Og selv den dag i dag er størstedelen af slagtekvæget ikke testet for kogalskab, når kødet når frem til forbrugerne.

Det vides ikke, hvor mange danskere, der er smittet med den nye variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom, en dødelig sygdom, som man får ved at spise BSE-forurenede kødprodukter, og som ikke kan påvises i flere år før sygdomsudbruddet. Antallet af ofre rapporteret i Europa og Nordamerika er stigende.

BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom er helt specielle sygdomme; de overføres ikke gennem hverken vira, bakterier eller (endnu) større parasitter. Denne bog beskriver enkelt og let tilgængeligt, hvad kogalskab er for en sygdom; hvor den kommer fra, hvordan den spredes, og hvordan man som forbruger kan beskytte sig imod den.

Spredningen af kogalskab sættes i forbindelse med, at man begyndte at fodre køer, der fra naturens hånd er vegetarer, med foder fremstillet af dyr, bl.a. køer. Bogen beskriver den udvikling i landbruget, der førte til spredningen af prionsygdomme, og de forskellige landes uforsigtige håndtering af problematikken. Denne kvægkannibalisme blev forbudt i Danmark i 1990 for at beskytte forbrugerne, men fortsatte pga. mangelfuld håndhævelse af loven.

Bogen er udgivet i flere lande. Den henvender sig til den almindelige læser og bevidste forbruger, men vil være af særlig værdi for folk i sundhedssektoren, landbrugssektoren, politikere og andre beslutningstagere. Forfatteren er MBA, Dipl.-Ing. og Dr. techn. og er bosiddende i København.