Du er ikke logget ind
Beskrivelse
På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt. Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far – som han nu flygter fra – har plantet en sælsom spådom hos ham.
”KAFKA PÅ STRANDEN er Romankunst med stort R – komplekst, fabulerende, mangestemmigt, dybt, og slet, slet ikke til at lægge fra sig, når man får begyndt.”
Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
Haruki Murakami er født i Kyoto i 1949. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Trækopfuglens Krønike, og siden er hans popularitet steget til kultagtige højder i hele verden, senest med den store romantrilogi 1Q84.
I 2006 modtog han Franz Kafka-prisen, der også er blevet kaldt ‘den lille nobelpris’.