Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I denne episode dykker vi ned i både fortiden og fremtiden med forfatter, arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg. Med udgangspunkt i hendes nyeste bog ’Onkos’ tager hun os med i kræftens ældgamle historie – en rejse, der tager os helt tilbage til oldtidens Egypten og til dinosaurernes tid. Varberg, som selv har gennemgået et kræftforløb, bruger sin personlige og faglige indsigt til at kaste lys over en af menneskehedens ældste fjender.
I samtalen berører vi kræftens myter, udbredelse gennem årtusinder og dens tilstedeværelse i både dyr og mennesker. Vi hører også, hvordan Jeanette har brugt skrivningen som et værktøj til at bearbejde sin sygdom, og hvordan ’Onkos’ kan give både kræftpatienter og deres pårørende en ny forståelse af sygdommen.
Det læser vi lige nu:
Onkos: Jeanette Varberg
Ann: My brilliant friend af Elena Ferrante
Julia: Sommer i Boghandel Blåregn af Johanne Bille
Jeanette Varberg: Bedrageren af Zadie Smith, The Year 1000: When Explorers Connected the World—and Globalization Began af Valerie Hansen og 1793, 1794 og 1795 af Niklas Natt och Dag
Boganbefalinger:
Ann og Julia: Enhver kontakt efterlader spor – Politidigte af Martin Wittrup Enggaard
Alle bøger findes på saxo.com
Værter: Ann Lind Andersen & Julia Lahme
Gæst: Jeanette Varberg
Producer: Saxo/Søren Bang
Mail: hej@lindoglahmebogklub.dk
Instagram: @lindoglahme_bogklub @saxonyt @annlindandersen @lahmekommunikation