Jacobs slum

Dansk-amerikaneren Jacob A. Riis ankom med dampskibet til Castle Garden i 1870. Med 40 dollars i lommen, foræret af hans naboer i Ribe, kun lige stået af båden, der havde fragtet ham fra det gamle kontinent kiggede den 21-årige Jacob A. Riis udover byen og beskrev et syn, der på samme måde må have betaget de mange andre immigranter, som han havde delt båd med: “... og da jeg skuede ud over de milelange lige linjer af gader, Brooklyns grønne højdedrag, og færgernes og lystfartøjernes røre i floden, steg mine forhåbninger om, at der et eller andet sted i denne summende bikube, ville være en plads til mig.”

Men under byens håbefulde overflade gemte sig også noget andet. Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis - en lærersøn fra købstaden Ribe, der rejste til USA og blev voksen sammen med den amerikanske by - og byens onde tvilling, der var blevet døbt “slummen”. Det var den slum han senere skulle fotografere og dokumentere med ét brændende ønske: at rydde slummen fra jordens overflade.

I sin levetid nåede Jacob A. Riis at blive politi-reporter, redaktør, foredragsholder, forfatter og så blev han også venner med den 26. amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Hans fotografier var nogle af de første og eneste fotografiske dokumenter fra undersiden af den tidlige megaby New York. Her dokumenterer fotografierne livsforholdene hos arbejderne, som levede tæt sammen i mørke boliger, hvor sygdomme trivedes bedre end menneskene, der boede der.

I de næste syv afsnit af Jacobs slum tager vi Jacob A. Riis i hånden, og lader os føre igennem New Yorks labyrintiske slum, hvis årsager og konsekvenser for første gang blev kortlagt i disse år. Og her finder vi måske spor af nutidens diskussioner om paraboler og parallelsamfund.

I det andet afsnit af Jacobs slum skal vi besvare spørgsmålet: Hvad er en slum? Jacob A. Riis gav bare ét af tidens mange svar på slumspørgsmålet. For ham var slummen uløseligt forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House. På dansk: lejekasernen. Dette afsnit handler derfor om boligblokken med navnet The Tenement House - vi træder ind i lejekasernens gange og værelser, for at se hvordan den amerikanske slum så ud.

Jacob A. Riis var ikke den eneste, der svarede på slumspørgsmålet. I løbet af 1800-tallet og starten af 1900-tallet begyndte man at operere med en klar forestilling om slummen som grundlæggende anderledes fra resten af byen. Mange besøgende og journalister anså slummen for at være et eksotisk, fremmed land, man kunne gå på opdagelse i og blive forarget. Samtidig blev slummen en afgørende del af begyndende klassificering af det nye bysamfund som ikke tidligere var set i så stor skala i de nye megabyer som i New York.

I dette afsnit driver vi med strømmen af litteratur, journalistik og rapporter, der afdækkede slumområderne. Den litteratur, som Jacob A. Riis selv bidrog til. Vi bevæger os dybere ind i lejekasernen, ind i gaderne og gyderne. Vi vil nærmere os det spørgsmål, der naturligt meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede i slummen? Ligesom Jacob A. Riis selv, var beboerne i New York City kommet fra landområderne til de store industribyer eller ankommet med båd til USAs håbefulde kyster. Indtil nu havde de fleste levet en usynlig tilværelse for den mere velstillede klasse. Og i takt med, at storbyens sande ånd kom til syne, begyndte visse ængstelser og bekymringer også at opstå i storbyen - især hos de mere velstillede klasser. En af dem var frygten for epidemier med udspring i de dele af byen, hvor de arbejdende klasser, de fattige og vagabonderne havde deres daglige gang. En anden kilde til de velstillede klassers frygt og bekymring om slumkvartererne var volden - og frygten for, at volden blev organiseret som man havde set det i Frankrig under Den Franske Revolution i slutningen af det 18. århundrede.