Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En iskold vinternat holder et eksprestog på vej fra København til Stockholm stille på Norrköping station. En chokeret togfører finder en død pige på togets toilet. Hun sidder lænet op ad væggen, hendes hænder er blodige, og fra munden drypper hvidt skum. Det viser sig, at den unge kvinde ikke rejste alene. Hun fulgtes med en kvinde, der nu er forsvundet.
Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, der efterforskes af kriminalkommissær Henrik Levin og hans kollega Mia Bolander. Allerede da de første spor dukker op, ved Jana, at hun står overfor sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig i retning af en mand, hun helst vil glemme - en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet så hårdt for at bygge op. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun i "Hvide spor" være et skridt foran politiet hele tiden.
"Hvide spor" er anden bog i Emelie Schepps spændende krimiserie om politianklageren Jana Berzelius.