Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt ...
Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa.
Arno Frank tager læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis.