Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Danmarks historie begyndte for længe siden, da isen smeltede og de første mennesker kom vandrende.
"Historien om Danmark - oldtid og middelalder" er det første af to bind af en moderne, nyskrevet danmarkshistorie, der tilsammen fører historien frem til vores egen tid.
"Historien om Danmark - oldtid og middelalder" skildrer danmarkshistoriens tidligste perioder - fra stenalderen til middelalderen - og dækker fascinerende emner såsom rensdyrjægere og de tidligste bønder, moselig og våbenofringer, hærgende vikinger og fromme missionærer, blodige borgerkrige, en blomstrende hofkultur og meget, meget andet.
Bogserien "Historien om Danmark" udgives i samarbejde med DR og følger dokumentarserien af samme navn, hvor skuespilleren Lars Mikkelsen præsenterde og dramatiserede en række af de vigtigste epoker i danmarkshistorien. Bogen henvender sig til helt almindelige danskere, der gerne vil vide lidt mere, end det man kan nå at fortælle i løbet af en fjernsynsudsendelse.