Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Der findes kommandoveje og veje, der går lige i hjertet. I denne podcast fra Hendes Verden spørger vi en række kendte mennesker om deres veje rundt i livet. Hvornår har livet været lige ud af landevejen, og hvornår har de for alvor mistet vejgrebet? Hør bl.a. makeupartist Dennis Knudsen fortælle, hvordan han nær var blevet snydt af en rugemor, og forfatter Leonora Christina Skov fortælle om at gå i parterapi med sin 22 år ældre kæreste, fordi de skændtes som sindssyge.
Vært: Marie Varming
Gæst: Skiftende
Teknik og klipning: Freia Dam
Udgiver: Hendes Verden
Redaktør: Simone Brandt Hald
Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2020
Episoder
21 episoder
Hun er vokset op i en familie, der var så underlig, at hun i dag må have sine bedste venner til at bekræfte, hvor underligt det var. Men i dag bor forfatter Leonora Christina Skov sammen med sin 22 år ældre kæreste, Annette, som hun jagtede i flere år. Men da de to endelig fandt sammen, måtte de i parterapi for at lære at bo under samme tag.
Det udløste 300 hademails og en personlig hetz af dimensioner, da skuespiller og instruktør Anne Grethe Bjarup Riis blandede sig i prostitutionsdebatten i bedste sendetid. Men den virkelige prøvelse indtraf først år senere, da sønnen blev ramt af kræft. I dag er hun og familien langsomt ved at hele oven på det hårde forløb.
Dennis Knudsen er mod alle odds og egne forventninger blevet far. Det skete i sommeren 2019 med en rugemor. Men inden da var han nær blevet snydt af en kvinde, han var i fertilitetsbehandling med. Kendisfrisøren har taget lille Lucas med i studiet til en snak om depressioner, parykker og puha.