Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En rigtig håndbog for alle, som læser engelsksproget faglitteratur om
biologiske emner
Med Håndbog i biologiske fagtermer kan man f.eks. få:
- Hurtig oversættelse fra engelske til danske termer. Eksempelvis kan man få opklaret, hvad det nu er hhv. sodium og potassium betyder, og hvad det danske ord for coracoid er.
- Hurtige forklaringer og godt overblik. Man kan f.eks. få at vide, hvor
øjealgerne hører hjemme i systematikken - eller ringbærerne. Man kan også få overblik over kraniets elementer hos et pattedyr - eller de forskellige steletyper hos planterne. Og så kan man se meget af det på instruktive tegninger.
- Hurtig og dækkende oversættelse af danske fagudtryk til engelske. Og mulighed for at "oversætte" mile og yard til meter (eller omvendt).
Håndbog i biologiske fagtermer indeholder:
- 7.000 engelske opslagsord inden for biologi med oversættelse til dansk
- Forklarende artikler om opslagsordene
- Tegninger, som uddyber og supplerer artiklerne
- Dansk-engelsk ordliste
- Engelsk-amerikanske enheder og deres omregning til danske enheder.
Opslagsordene stammer fra alle biologiens discipliner: zoologi og botanik i bred forstand (anatomi, fysiologi, morfologi, taxonomi osv.), genetik, økologi, adfærdsbiologi og molekylærbiologi. Desuden er navnene på en række kendte forsøgsorganismer medtaget. Hertil kommer opslagsord fra tilstødende fagområder som fysik, geologi, kemi og matematik om emner, som hyppigt optræder i biologisk sammenhæng.
Håndbog i biologiske fagtermer er skrevet af Ole Rasmussen.
Lise Brunberg Nielsen (zoologi), Kell Damsholt (botanik) og Thomas Kjær (mikrobiologi og molekylærbiologi) har virket som faglige konsulenter. Og Mogens Andersen har tegnet bogens mange illustrationer.