Alle tilgængelige bogudgivelser af Mette Eike Neerlin på Saxo. Vi har 23 titler forfattet af Mette Eike Neerlin, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Mette Eike Neerlin
Mette Eike Neerlin (f. 1979) bor på Frederiksberg med sine to børn.
Hun har skrevet historier, lige så længe hun kan huske, så da hun i 2004 opdagede Forfatterskolen for Børnelitteratur, var det ren lykke. Her gik hun 2004-06 og havde derefter et par forskellige mindre skriveopgaver, fik sit første barn og debuterede så endelig i 2011 med romanen I anden række.
I 2013 udkom den roste billedbog Historien om Ib Madsen med illustrationer af Rasmus Bregnhøi – en bog der ellers fik hendes egen datter til at græde af skuffelse, fordi hun syntes, den var så dårlig.
Mette Eike Neerlin skriver typisk i en realistisk genre om alvorlige emner, men hvor sproget og tonen er let og gerne med et underliggende snert af humor. Et tema, som går igen i hendes bøger, er børn, som bliver overset af deres omgivelser – eller som på anden vis er lidt ”skæve” og uden for fællesskabet.
Dette er også ét af temaerne i hendes seneste roman, Hest, hest, tiger, tiger – en på én gang alvorlig, socialrealistisk, humoristisk og livsbekræftende historie om liv, død, kærlighed, handicap og en på mange måder dysfunktionel familie. For denne bog modtog hun Skriverprisen samt Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur 2015. Bogen er oversat til tysk og norsk.
Bibliografi: Debuterede med I anden række (2011). Billedbogen Historien om Ib Madsen udkom i 2013, efterfulgt af børneromanen Ham (2014). I 2015 udkom billedbogen Ønsket og Hest, hest, tiger, tiger.